De danske energiselskaber Energi E2 og Elsam kan risikere at måtte afgive vindmøller og kraftværker eller andre dele af deres forretning til den svenske energimastodont Vattenfall. Statens energiselskab DONG kontrollerer begge selskaber, men mangler de sidste 35 procent af aktierne i jysk-fynske Elsam. Dem sidder svenskerne på, og de vil have mere end bare penge for at slippe aktierne. »Kraftværker og andet hardware er i spil. Vindkraften er også inde i den model, vi forhandler om«, siger Sven Riskær, bestyrelsesformand for det statslige energiselskab DONG. Selv om staten og Elsam i julen højtideligt aftalte, at det statslige DONG og Elsam skulle være lige i en fusion, så er realiteten, at DONG i dag alene afgør Elsams skæbne. Bag lukkede døre forhandler DONG og svenske Vattenfall nemlig om, hvordan de skal dele Elsam mellem sig. Men Elsams bestyrelsesformand, Kresten Philipsen, regner med, at han vil få lov til at komme med ind til forhandlingsbordet, nu hvor hans direktør Peter Høstgaard-Jensen har sagt sin stilling op. Det skete onsdag og skabte stor medieopmærksomhed. Forståelig tavshed »En af grundene til, at vores dialog ikke har været tættere, har jo blandt andet været, at Peter Høstgaard-Jensen har været en erklæret modstander af de forhandlinger. Og så er der ingen grund til at undre sig over, at Elsam har fået relativt lidt at vide. Så simpelt er det«, siger Elsams formand Kresten Philipsen. Han og flere andre håber på, at et frasalg vil betyde, at sammensmeltningen af DONG, Elsam og Energi E2 vil blive accepteret af konkurrencemyndighederne. Ifølge en række eksperter er Elsam-direktørens afgang blot et tegn på, at fusionen er afløst af en ren statslig overtagelse af de danske kraftværker både i Jylland og Fyn og i Østdanmark. »Der er ingen tvivl om, at det hele kører på DONG's præmisser«, siger Stig Frederiksen, energianalytiker for investeringsbanken HSH Gudme. Sven Riskær afviser, at Elsam er blevet holdt uden for forhandlingerne på grund af Peter Høstgaard-Jensens modstand. »Først har vi skullet sondere terrænet hos Vattenfall, fordi man blandt andet kunne have forestillet sig, at vi kunne have købt Vattenfalls aktier med penge. Det korte af det lange er, at vi først skulle have modellen på plads, inden vi kunne inddrage Elsam og Energi E2's ledelse i det. Alle er bedrøvet over det her, men det ser ud til at være den eneste udvej«, lyder forklaringen fra Sven Riskær. Peter Høstgaard-Jensen har ikke ønsket at kommentere udviklingen ud over den pressemeddelelse, hvor han annoncerede sin afgang som administrerende direktør for Elsam.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen