Dommeropgør udskudt

Lyt til artiklen

Regeringens ventede opgør med Højesterets dommere er udskudt. Det særlige udvalg, der skal hjælpe regeringen med at begrænse dommernes omfattende bijobberi har opgivet at gøre arbejdet færdigt inden sommerferien. Det oplyser udvalgets formand Holger Lavesen: »Jeg havde regnet med, at vi kunne være klar i løbet af juni. Men jeg må erkende, at det ikke længere er realistisk. Til gengæld håber jeg stadig, at vi kan blive færdige i løbet af sommeren«, siger han. Dyb uenighed Årsagen til forsinkelsen vil hverken Holger Lavesen eller andre medlemmer af udvalget kommentere. Men det er ikke nogen hemmelighed at udvalgets medlemmer er dybt og inderligt uenige om, hvor meget, og hvordan højesteretsdommernes fritidsarbejde skal begrænses. Udvalget tæller også repræsentanter for dommerstanden, blandt andre Højesterets præsident Torben Melchior. Højesterets præsident: Drejer sig kun om image Også han er indstillet på, at dommerne skal drosle ned på sideaktiviteterne. Men det skyldes ene og alene hensynet til Højesterets omdømme og image. De faglige argumenter for manøvren findes nemlig ikke, mener Højesterets præsident: »Jeg mener ikke, der er noget grundlag for at sige, at bijobbene påvirker dommernes arbejde og effektivitet. Dommerne passer deres arbejde ligesom alle andre og bruger så fritiden på eventuelle bijob«, sagde Torben Melchior til Politiken i begyndelsen af maj. Politiere: Travlhed går ud over Højesteret Men der skal ske ændringer. Det er budskabet fra justitsministeren, der nedsatte det særlige dommerudvalg sidste efterår som et svar på mange års kritik fra politikere og eksperter. De frygter blandt andet, at dommerne har så travlt med det vellønnede fritidsarbejde, at det går ud over indsatsen og dømmekraften i Højesteret. Rigsrevisionen foreslår et bijobs-forbud Sidste år hentede Højesterets dommere i snit 773.000 kroner i fritiden - som formænd for offentlige råd, nævn og kommissioner og som velbetalte fritidsdommere i de såkaldte voldgiftsretter, hvor private virksomheder kan få løst deres tvister hurtigt og diskret. Rigsrevisionen har for længst opfordret politikerne til at indføre et decideret forbud mod bijob i Højesteret. Og Højesteret har selv lovet at begrænse sideaktiviteterne. Det er dog ikke sket. Anført af den tidligere DONG-direktør Holger Lavesen har det særlige dommerudvalg fået til opgave at give sine konkrete bud på, hvordan bijobberiet i Højesteret kan begrænses. Ifølge Politikens oplysninger er det muligt at nå til enighed i dommerudvalget, så det efter alt at dømme må fremlægge en rapport, der både rummer flertallets og mindretallets holdninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her