Det er et slagsmål om et milliardbeløb og en mulig forskydning af ejerandelene, der har skilt vandene i detailgiganten Coop Norden så meget, at koncernchefen og bestyrelsesformanden blev henholdsvis gået og selv gik på et dramatisk bestyrelsesmøde i mandags. Svenskerne vil have tilført et milliardbeløb her og nu, så Coop Norden kan generobre tabte markedsandele, men det afviste den nu tidligere koncernchef Svante Nilsson og den snart lige så forhenværende bestyrelsesformand, Ebbe Lundgaard. Langsom reaktion Kravet om milliardinvesteringer i Sverige bekræftes af Börje Fors, der sidder i Coop Nordens bestyrelse på vegne af den svenske ejer Kooperativa Förbundet (KF). Han mener, at Coop Norden har været alt for langsom til at reagere på de konkurrenter, der er rykket ind i Sverige med hardcore discountkoncepter, deriblandt Axfoods og ICA. »Vi har ikke været gode nok til at forsvare den historisk gode markedsposition, vi har haft. Hvis vi skal kunne imødegå konkurrencen, kræver det milliardinvesteringer i Sverige de kommende år og stadig udvikling af butikskoncepterne«, siger Börje Fors. Den afgående formand, danske Ebbe Lundgaard, siger, at han ikke ser noget behov for en kapitaltilførsel i Sverige, specielt ikke hvis svenskerne selv skyder pengene ind og veksler indskuddet til en øget ejerandel. I dag sidder svenskerne på 42 procent af Coop Norden, Danmark på 38 procent og Norge på 20. »Dybt betænkelig« »Jeg ved godt, at KF har en milliard, de ikke ved, hvad de skal bruge til, men jeg mener ikke, at Coop Norden har behov for en kapitaltilførsel lige nu. Vi er enige om i bestyrelsen og blandt ejerne, at der kan være behov for en kapitaltilførsel om to-tre år, men formen skal diskuteres først«, siger Ebbe Lundgaard, der fortsat håber, at det vil lykkes at klinke skårene i det nordiske samarbejde, men som også erkender, at det bliver svært. »Jeg kan godt være betænkelig ved den sologang, svenskerne er ude i. Hvis ikke Coop Norden optræder som en samlet virksomhed, er jeg dybt betænkelig«, siger Ebbe Lundgaard. Vilje til sammenhold Selv om bølgerne i øjeblikket går højt, er der blandt alle tre landes ejere almindelig enighed om, at Coop Norden nok skal holde sammen. De norske og svenske brugsbevægelser afviser enhver snak om en sprængning af detailkæmpen. »Det kommer ikke på tale. Al den snak om ballade er overdrevet. Der findes ingen dybe konflikter, men vi er i gang med en naturlig debat om Coop Nordens strategi«, siger Börje Fors. Ifølge Börje Fors har bestyrelsens fyring af koncernchef Svante Nilsson ikke noget med den aktuelle strategidebat at gøre. For forsigtig Svante Nilsson blev fyret, fordi han ikke var dygtig nok, siger han. »Svante Nilsson havde ikke længere bestyrelsens tillid, fordi han var alt for forsigtig. Ham gider jeg ikke beskæftige mig mere med, goodbye, færdig med ham. Nu gælder det om at komme videre med en mere aggressiv og ekspansiv strategi, specielt i Sverige, hvor Coop Norden taber markedsdele hver eneste dag«, siger Börje Fors. Også i Norge afvises enhver snak om en opløsning af Coop Norden. »Der er enighed i alle tre lande om at fortsætte integrationen. Alle er indforståede med, at det er det, vi vil«, siger det norske medlem af Coop Nordens bestyrelse, Björn Christensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen