Hård kritik af Codan-rapport

Codans hovedsæde i Danmark på Gammel Kongevej i indre København. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Codans hovedsæde i Danmark på Gammel Kongevej i indre København. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Codan og Codan Pension stopper for udlejning af attraktive lejligheder til ledende medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og familiemedlemmer. Og den mangeårige ejendomsdirektør Sam Kocher forlader sin stilling efter »gensidig overenskomst«. Alligevel vurderer selskabernes topledelser, at de blot har begået bagatelagtige fejl. Ekspert: Besynderligt Det er en 42 sider lang revisionsrapport fra PriceWaterhouseCoopers, som får selskaberne til at sige, at »den gennemgribende undersøgelse ikke har fundet nogle ulovligheder«. Men den konklusion går ikke ifølge professor i selskabsret ved Handelshøjskolen i Århus Paul Krüger Andersen. »Rapporten er en revisorrapport, hvor revisor udtrykkeligt anfører, at juridiske spørgsmål ikke er omfattede«, siger han. På Handelshøjskolen i København undrer lektor Caspar Rose sig over, at Codan Pension mener sig frifundet, samtidig med at reglerne for tildeling af lejligheder bliver ændret, forretningsgangene strammet op og administrationen af alle boligejendomme overlades til et eksternt selskab. »Det virker besynderligt, at Codan frikender sig selv pure, men samtidig indfører nye regler. Det er inkonsistent og efterlader omverdenen i tvivl om, hvad der er foregået. Hvis der virkelig var hold i det, de påstår, så burde de ikke reagere sådan«, siger Caspar Rose efter en gennemlæsning af revisionsrapporten og Codan og Codan Pensions pressemeddelelser. Store gevinster Codan Pension er kommet under anklage for at leje lejligheder ud til ansatte, familiemedlemmer og venner af huset på attraktive vilkår. De har blandt andet kunnet score store gevinster, når lejlighederne er blevet solgt med rabat. Selskabet forsvarer sig med, at Codan Pension har tjent flere penge på sin ejendomme end andre. Den konklusion imponerer ikke Paul Krüger Andersen: »Mig forekommer Codan Pension at give et noget retoucheret billede af rapporten, blandt andet fordi rapporten efter sit oplæg slet ikke er indrettet på at imødekomme alle de påstande og diskussioner, som har været fremført i pressen«. Afdelingsdirektør Frank Pedersen fra Codan Pension erkender da også, at selskabet har begået fejl, der har kostet pensionskunderne et millionbeløb. De har for eksempel lejet lejligheder ud, selv om det var besluttet at sælge dem med 20 procent rabat til de lejere, der boede i lejlighederne. Det kunne i virkeligheden bedre have betalt sig at lade lejlighederne stå tomme og så spare rabatten til en ny lejer. Ikke fyret »Pensionskunderne er gået glip af et etcifret millionbeløb, hvilket skal ses på baggrund af en milliardomsætning. Der er tale om forhold, der hører hjemme i kategorien: Hvor der handles, der spildes«, siger Frank Pedersen. Ejendomsdirektør Sam Kocher i Codan Pension blev suspenderet, mens revisionsundersøgelsen stod på. Mandag måtte han forlade sin stilling. »Der er ikke tale om en fyring. Sam Kocher har ikke fået en pistol for brystet, men han nærmede sig pensionsalderen, og vi har besluttet at overlade administrationen af ejendommene til et eksternt selskab«, siger Frank Pedersen. Caspar Rose tvivler på frivilligheden i ejendomsdirektørens farvel. »Det må være mærkeligt for Sam Kocher at se Codan frikende sig selv og fyre ham. Det er, som om man forsøger at tørre den af på en enkelt person«, siger Caspar Rose. Bunden opgave Det er Codan Pension, der suverænt har bestemt, hvad revisionsfirmaet skulle undersøge. Paul Krüger Andersen bemærker, at kommissoriet fra Codan Pension lægger vægt på at få dokumenteret, at Codan som helhed har haft et godt afkast af sine ejendomme, hvor debatten i højere grad er gået på, om en række enkeltudlejninger har været kritisable. »Når man har 5.000 lejemål, er det ikke overraskende, at den mulige effekt af disse enkeltudlejninger ikke har haft nogen nævneværdig virkning i forhold til det samlede afkast på alle ejendomme«, siger Paul Krüger Andersen. Men der slutter kritikken ikke: »Med hensyn til forretningsgangene anføres det, at der har eksisteret forretningsgange for udlejning af lejligheder, og at disse er blevet fulgt. Ser man imidlertid nærmere på den beskrivelse, rapporten giver af forretningsgangene, kan man næppe betragte forretningsgangene som gode, når de i det væsentlige har bestået i, at attraktive lejligheder har været fordelt af ledelsen i Codan«, konstaterer Paul Krüger Andersen. Direktør afviser Frem til oktober sidste år var Codan Pension et datterselskab under Codan. Når en lejer flyttede fra en lejlighed, fik administrerende direktør i Codan Jens Erik Christensen besked om fraflytningen. I nogle tilfælde sendte ejendomsselskabet et forslag til ny lejer med, men det var Jens Erik Christensen eller dennes sekretær, der enten skriftligt eller mundtligt gav besked om, hvem der skulle have lejemålet. Direktøren i Codan Ejendomme Sam Kocher oplyser i revisionsrapporten, at det altid var afstemt med Jens Erik Christensen, når egne medarbejdere, deres børn og familie fik lejligheder. Det skete ifølge Kocher oftest mundtligt. »Jeg kan ikke genkende den beskrevne procedure, når det drejede sig om medarbejdere, familie og så videre«, siger Jens Erik Christensen. Fortryder du at tildelingen af lejligheder blev aftalt mundtligt?

»Bagefter kan man altid sige, at man kunne have gjort tingene anderledes. Men det, jeg hæfter mig ved, er, at forretningsgangen i alt væsentligt har været i orden. Pensionsselskabet har givet et godt afkast«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her