Forsikringskoncernen Codans faste revisor Bjarne Fabienke trækker sig med øjeblikkelig virkning fra det etiske udvalg i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Det sker som en direkte konsekvens af Codan-sagen. Bad Codan om lejlighed til datter Bjarne Fabienke, der er partner i revisionsfirmaet KPMG, hjalp i 2003 sin datter og hendes kæreste med at få en af Codans attraktive lejligheder på Frederiksberg. Den blev kort efter udstykket til andelslejlighed, og dermed har parret mulighed for at indkassere en betydelig økonomisk gevinst, hvis de sælger lejligheden. Sår tvivl om etik Sagen sår tvivl om Bjarne Fabienkes etik og uafhængighed som ekstern revisor for Codan. Derfor har Bjarne Fabienke valgt at trække sig som medlem af det etiske udvalg i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Det oplyser foreningens administrerende direktør Uffe Conrad til Politiken: »Han ringede her til morgen og sagde, hvad enten du piver eller synger, så trækker jeg mig fra etikudvalget med omgående virkning, så der ikke er nogle misforståelser«, siger Uffe Conrad. Fik billig lejlighed Det er Jyllands Posten der kan fortælle historien om Fabienkes hjælpende hånd til datteren. Omkring årsskiftet 2002-2003, bad Fabienke Codan om hjælp med at skaffe datteren en billig lejlighed. Den blev anvist et par måneder senere. »Med det, der er sket i Codan, ville jeg ikke gøre det i dag, når det kan give så meget ståhej i omverdenen«, siger Bjarne Fabienke til Jyllands Posten. Rapport på vej Også flere ledende medarbejdere i Codan har tilsyneladende sikret sig attraktive Codan-lejligheder. I næste uge afleverer revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers en rapport om forholdene i Codans ejendomsselskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























