»Det er lysende vanvid - og vi vælger kun denne metode for at slippe uden om momsen«. Sådan lyder meldingen fra Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening, der nu gør klar til et retligt opgør med skattemyndighederne. I et nyt cirkulære forlanger de, at de almene boligselskaber betaler moms af deres viceværter og ejendomsfunktionærer. Dem er der flere tusinde af landet over, og det statslige momskrav skønnes at koste boligselskaberne op mod 300 millioner kroner om året. Forkert praksis En regning, der skal betales af lejerne. »Hidtil har der ikke været moms på denne ydelse, men vi har set nærmere på boligselskaberne og er blevet opmærksomme på, at vi har haft en forkert praksis«, siger Else Veggerby, kontorchef i Told & Skat. Det er fast praksis i de almene boligselskaber, at hovedafdelingen ansætter, aflønner og leverer viceværter til de enkelte boligafdelinger. Men den trafik skal der betales moms af, mener skattemyndighederne. »Det er, som vi ser det, en momspligtig ydelse fra en virksomhed til en anden«, siger Else Veggerby. Med udsigten til huslejeforhøjelser har boligselskaberne og deres brancheforening haft travlt med at finde en udvej, inden momskravet træder i kraft 1. juli. I samarbejde med advokat dr. jur. Eigil Lego Andersen har boligselskaberne valgt at ændre ansættelsesbrevene for ejendomsfunktionærerne, der nu ansættes i de lokale boligafdelinger. Administrationerne har magten Men i Boligselskabernes Landsforening lægger Gert Nielsen ikke skjul på, at det fortsat er boligselskabernes administrationer, der har ledelsesretten og arbejdsgiverfunktionen. »De enkelte boligafdelinger har jo ingen ansatte, de bliver ledet af frivillige beboere. Så administrationen forestår lønudbetalingen til ejendomsfunktionærerne - men den sker via de enkelte afdelinger, der registreres med selvstændige SE-numre«, siger Gert Nielsen, der repræsenterer 700 boligorganisationer med mere end 500.000 almene boliger. Er denne 'undgå momsen-model' godkendt af skattemyndighederne?

»Nej - ikke så vidt jeg ved, men vores jurister siger god for modellen, og den bruger vi så for at skåne lejerne for en ekstra regning. Men vi kan ikke leve med denne ordning, og derfor har vi besluttet at køre sagen gennem retssystemet med start i landsskatteretten«, siger Gert Nielsen. Kontorchef i Told & Skat Else Veggerby siger om boligselskabernes nye ansættelsesmetode: »Hvis de indretter sig efter cirkulæret, har vi jo ikke mere at komme efter. Og det er jo enhvers ret at få prøvet en afgørelse, de ikke finder rimelig«. I boligselskabet KAB vurderer direktør Jesper Nygård, at statens momskrav i givet fald ville koste hver enkelt lejer et sted mellem 700 og 1.000 kroner om året. »Nu har vi fundet en løsning, så lejerne slipper for denne ekstra regning. Men det en gigant-bureaukratisk øvelse, vi er ude i, for at tilfredsstille skattevæsenet - og det er ikke holdbart i længden«, siger han.