Med en direkte statsstøtte på 10 milliarder kroner hvert år har danske virksomheder indtaget en prominent placering blandt landets største modtagere af overførselsindkomster. Statsstøtten er så stor, at Danmark er blevet det land i EU, hvor erhvervslivet får mest i støtte, set i forhold til bruttonationalproduktet. Langt mere end nummer to Ifølge den seneste opgørelse fra EU-kommissionen, som ikke medregner støtten til landbrug, fiskeri og transport, udgør den danske støtte 0,72 procent af bruttonationalproduktet. Det er væsentlig mere end nummer 2 på listen, Tyskland, hvor statsstøtten er på 0,56 procent af bruttonationalproduktet, og næsten dobbelt som meget som EU-gennemsnittet, der er på 0,39 procent. Forklaringen på den høje danske støtte er, at Danmark i høj grad bruger statsstøtten til at forbedre miljøet og beskæftigelsen. Ifølge EU-reglerne er det lovligt. Dårlig investering Men det er ikke nødvendigvis godt for økonomien, siger professor ved Handelshøjskolen i København Hans Peter Møllgaard, som kalder det en meget dårlig måde at bruge sine penge på. »Der er ingen tvivl om, at vi ville få et rigere samfund, hvis vi ikke brugte så mange penge på statsstøtte«, siger han. Hans Peter Møllgaard godtager ikke undskyldningen om, at Danmark bliver nødt til at støtte virksomhederne, fordi andre lande gør det. »Vi kan lade de andre støtte, så vi kan købe nogle billigere produkter af dem. Og så kan vi bruge pengene på en anden måde. For eksempel ved at sætte skatten ned«, siger han. Ulovlige sager I den seneste rapport om Danmark advarede den økonomiske samarbejdsorganisation OECD om den høje danske statsstøtte og påpegede, at Danmark flere gange er blevet kendt skyldig i ulovlig statsstøtte. Blandt andet i sagerne om TV 2 og det statslige busselskab Combus. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er bortrejst og har derfor ikke kunnet kommentere opgørelsen.