Et nyt rentefald sætter nyt fut i den danske forbrugsfest. Med den lave rente får boligejerne endnu flere penge i lommen til at sætte lidt ekstra kulør på dagligdagen. »Vi kommer til at se endnu en vækst i det private forbrug. Vi kan ikke se nogen grund til, at den vil høre op på nuværende tidspunkt, den forbrugsfest der er i gang«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Forbigående fænomen Selv om de seneste tal for forbrugernes tillid til deres omverdens almindelige økonomiske sundhed viste et fald, vil det ifølge ham sandsynligvis være et forbigående fænomen, forårsaget af de stigende oliepriser. Når familien skal have fyldt på bilen eller oliefyret, har den måttet bløde lidt ekstra. Og det har trukket ned i optimismen blandt forbrugerne. »Til gengæld kunne jeg sagtens forestille mig, at de selv samme forbrugere næste gang ser lysere på tingene. Ledigheden er faldet. Oliepriserne vil til den tid være lavere end nu. Jeg ser i hvert fald ikke nogen grund til, at den positive udvikling i det private forbrug skulle høre op her og nu«, siger Helge Pedersen. Boligejer omlægger videre Selv om økonomerne gang på gang har varslet en højere rente, er det gået stik modsat. Et fast forrentet 30-årigt obligationslån koster lige nu 4,40 procent i rente, mod 5,30 procent for et år siden. Og såkaldte rentetilpasningslån, hvor renten hyppigt er uforandret 2,3 procent for et lån. I realkreditinstitutterne kan man derfor se en øget tendens til, at boligejerne fortsat er ivrige efter at omlægge deres boliglån til endnu billigere lån. Og det sender endnu flere penge ud til forbrug. »Der er fortsat pænt gang i den. Vi kan se, at det ikke længere blot er et udtryk for, at folk skifter fra et højt forrentet lån til et lavere forrentet lån. De skifter også mellem forskellige lånetyper for at skaffe penge til boligen«, siger Sune Worm Mortensen, økonom i Realkredit Danmark. »Når vi ser på, hvad det koster at eje et hus herhjemme, så kan det godt være, at de nominelle priser er steget og steget. Det ser historisk dyrt ud, men hvis vi ser på, hvad det rent faktisk koster at sidde i et hus, så er det netop ikke historisk dyrt, blandt andet fordi du har de nye lånetyper og den historisk lave rente. Det giver en optimisme på boligmarkedet, og det betyder, at boligejerne har mere friværdi, og at de går ud og bruger lidt ekstra«, siger Sune Worm Mortensen. Rentens gådefulde bevægelser Mens boligejerne kan holde fest på en lav rente, vrider økonomerne sig for at finde en ordentlig forklaring på, at renten er så lav. Hos Danske Bank forklarer chefanalytiker Mark Gibson situationen med to forskellige bevægelser. Dels er der efter en lang periode med meget lave officielle renter i USA rigelig likviditet, og det giver stor risikovillighed og appetit på blandt andet obligationer. »Det har presset renten længere ned, end de normale makroøkonomiske modeller kan forklare«, siger Mark Gibson. Han mener, at de lange renter i USA for tiden er et procentpoint lavere, end makromodellerne tilsiger. Dels har væksten i Europa skuffet meget, og det har fået Den Europæiske Centralbank (ECB) til at holde igen med rentestigninger - noget, der især påvirker de korte renter. I øjeblikket spiller de høje oliepriser også ind, mener Mark Gibson. »De dæmper væksten og holder renten nede. Så det er ikke ligegyldigt, om det næste ryk bliver 10 dollar op eller 10 dollar ned«, vurderer han. Nyd det, så længe det varer Hos BRFkredit, mener cheføkonom Jens Christian Nielsen, at låntagerne skal nyde den laveste rente i 150 år, mens det stadig varer ved. »Selv om renten er gået stik modsat det, vi har sagt det seneste par år, er det ikke tiden at skifte hest. Vi tror, at renten skal opad igen, og prøven på, om økonomien kan holde, skal stå sin prøve ved en stigning i renten på et par procentpoint«, siger Jens Christian Nielsen med henvisning til, at mange netop har valgt de såkaldte rentetilpasningslån, hvor renteændringer slår hurtigt igennem i huslejerne.