Stabile, loyale, erfarne, selvstændige og fornuftige. Det er nogle af de plusord, seniorer får med på vejen af de danske virksomheder. Alligevel vælger mange af dem at ansætte yngre medarbejdere. Resultatet er en stor overledighed særlig blandt de 55-59-årige ikke-faglærte i Storkøbenhavn. Når virksomhederne ikke vælger at ansætte seniorerne på trods af deres gode egenskaber, skyldes det ifølge projektleder Henning Hansen flere ting. Blandt andet at virksomhederne kan være bekymrede for, om de lidt ældre medarbejderes helbred kan holde. Der kan ligge en forventning om, at seniorerne ikke er tilpas omstillingsparate, og at de yngre ledere vælger de ældre fra, fordi de bedre kan identificere sig med medarbejdere på deres egen alder. Det samlede tal for ledige og aktiverede var i slutningen af sidste år på 8,8 procent i Storkøbenhavn, men for de 55-59-årige ikke-faglærte var ledighedsprocenten oppe på lidt over 14 procent. Det viser en undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse har lavet for projektet 'Beskæftigelsesstrategi for Seniorer'. Et projekt, der har til formål at udvikle forslag til, hvordan ikke-faglærte seniorer kan få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Mangfoldighed godt I Københavns Zoo har de i mange år ansat seniorer med rigtig gode resultater, til trods for at de ikke har nogen seniorpolitik. »Seniorpolitik bliver ofte et udtryk for, at der er noget galt. Vi har nogle etiske regler i stedet for, der siger, at vi ikke må diskriminere i forhold til køn, race, religion og alder«, fortæller Hans Andersen, teknisk direktør, København Zoo. Han har ansvaret for 160 af 190 medarbejdere i Zoo og mener, det er vigtigt, at en virksomheds sammensætning af personale afspejler samfundet. Han har gode erfaringer med de medarbejdere, der er oppe i årene. »De er afklarede, og de kender deres værd og deres plads. De unge kommer ofte som verdensmestre og skal lære de gamle garvede, hvordan man gør«. Hans Andersen oplever seniorerne som en meget stabil arbejdskraft og sat sammen i en gruppe med yngre medarbejdere, giver det nogle gode og dynamiske hold. »Vi tilstræber mangfoldighed i Zoologisk Have, og det har vi«, griner Hans Andersen. Fra porcelæn til dyr Lone Andersen på 53 år har været ansat som servicemedarbejder i Zoo i syv år. Hun blev fyret som porcelænsmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor hun havde været ansat i over tyve år. Efter tre år som arbejdsløs kom hun fra langtidsledighed til Zoo. Derefter blev hun ansat på kontrakt, og efter to år blev hun fastansat, da der blev en ledig stilling. Tanken om, at hun kunne have haft svært ved at finde et fast arbejde, da hun som 47-årig blev sendt ud som langtidsledig, har aldrig strejfet hende. Hun var heldig, at det første sted, hun kom ud, var Zoo. »Jeg blev meget glad, da jeg fik jobbet. Der er ikke to dage, der er ens; det er en flot have, og publikum er søde. Når de spørger om noget, får vi tit en sludder, og det er jo hyggeligt«. Lone Andersen gør rent i haven om morgenen og laver ellers forefaldende arbejde som reparationer og maling. Selv om hun hører til i den ældre gruppe af ansatte i haven, er hun ikke nervøs for at blive for gammel i gårde. »Jeg er rigtig glad for at være her, og jeg bliver her, til jeg bliver sparket ud«, siger hun.