Maersk Air synes, det er i orden, at Københavns Lufthavn hæver afgiften for passagerer, der mellemlander i København for at få råd til at sænke afgiften på lokale afgange. Dermed står SAS og Sterling alene med kritikken af lufthavnens udspil. »Vi vil gerne tage imod det tilbud om at sænke lufthavnsafgiften med 15 procent, som Københavns Lufthavn er kommet med. Vi synes faktisk, at det er urimeligt, at vores kunder skal betale for, at SAS' transferkunder kan flyve billigere«, siger administrerende direktør i Maersk Air Finn Øelund til Ritzau. Dermed bryder han den hidtidige alliance mellem luftfartsselskaberne i Københavns Lufthavn, der ud over SAS, Maersk Air og Sterling også tæller Cimber Air, My Travel og EasyJet. Forslag: Ingen rabat til gennemrejsende Selskaberne er enige om, at de ikke vil betale mere for sikkerheden i Københavns Lufthavn, og de er også enige om, at det er en god ide at sænke den almindelige passagerafgift med 15 procent. Men de er uenige om, hvordan det sidste skal finansieres. SAS har opponeret kraftigt imod lufthavnens forslag om at skrotte den eksisterende rabat på gennemrejsende passagerer. Det vil betyde en fordobling af afgiften, hvilket især rammer SAS, som har 75 procent af alle transferpassagerer i lufthavnen, mens Maersk Air ikke har en eneste. SAS vil skrotte ruter En omlægning af afgifterne, som lufthavnen har foreslået, vil ifølge SAS koste selskabet 100 millioner kroner om året, og SAS har derfor truet med at nedlægge ruter og fravælge København som nordisk knudepunkt, hvis det bliver gennemtrumfet. Men det vil ikke genere Maersk Air spor. »Jeg mener, at man kan diskutere, om det i virkeligheden ikke har været konkurrenceforvridende at give tilskud til tranferpassagerne. Sandheden er jo, at passagerer, der bare bruger København som mellemstation, ikke lægger særlig mange penge i lufthavnen«, siger Finn Øelund til Ritzau og fortsætter: »De betaler ikke for parkering, og hvis man for eksempel kommer fra Stockholm, så har man jo allerede overstået sine indkøb i Arlanda. Hvis SAS vælger at nedlægge ruter i København, så er jeg sikker på, at der er andre, som vil flyve. Vi vil i hvert fald blive styrket.«
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce