Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener, at der skal handles nu, hvis Danmark også fremover skal kunne klare sig i den globale økonomi. Derfor har regeringen i dag præsenteret et nyt globaliserinsgråd, der skal give regeringen inspiration i globaliseringsspørgsmål. Globaliseringsrådet, der blev præsenteret på statsministerens ugentlige pressemøde, består af nogle af de tungeste kræfter fra erhvervslivet, fagbevægelsen og forskningsmiljøet. Stort arbejde venter Topchefer fra blandt andet Microsoft Danmark, Danfoss, Danisco, Novo Nordisk og Dansk Industri er repræsenteret, mens LO's formand Hans Jensen og FTF's formand Bente Sorgenfrey er blandt repræsentanterne fra fagbevægelsen. Desuden sidder nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen i rådet. Ifølge Fogh Rasmussen står Danmark overfor et meget omfattende stykke arbejde. Og der skal træffes beslutninger og handles nu, hvis Danmark fortsat kan have gode konkurrencevilkår. »Vi skal ruste Danmark til bedre at skaffe nye job, så vi også i fremtiden har noget at leve af. Denne opgave er lige så stor som den fra slutningen af 1900-tallet, hvor der skete en forvandling fra landbrug til industri«, siger statsministeren. Globalisering for alle Han ligger samtidig stor vægt på, at alle skal være med på globaliseringstoget, der ikke skal opdele Danmark i en gruppe, der er med, og en der sakker agterud. Sammensætningen af rådet afspejler, at der er tale om en national opgave, som kræver, at alle trækker med, siger Fogh Rasmussen. »Derfor dækker rådet brede grupper i det danske samfund. Der er højteknologiske brancher, men også de mere klassiske erhverv som handlen, fordi vi vil understrege, at globalisering og det at gøre Danmark til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden er også, at vi er dygtige til at handle. Det er afgørende for en lille åben økonomi som den danske«, siger han. Tema for hvert møde Globaliseringsrådet skal mødet en gang om måneden det kommende år. Hvert møde skal have et tema, vare i 24 timer og skal ikke resultere i en enig anbefaling, men tjene som inspiration for regeringen. Temaet for møderne kan være for eksempelvis uddannelse og forskning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























