En næse af de helt store til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Statsrevisorerne 'påtaler skarpt', at ministeren ikke har sikret en korrekt administration af løntilskudsordningen. Og at han i efteråret lod Arbejdsmarkedsstyrelsen male et alt for rosenrødt billede af, hvordan Arbejdsformidlingen (AF) håndterede de statslige tilskud til arbejdsløse i løntilskudsjob i både private og offentlige virksomheder. Alvorlig sanktion En skarp påtale er den næstalvorligste sanktion, statsrevisorerne kan tildele en minister. Og er senest blevet tildelt forhenværende kirkeminister Tove Fergo (V) for rodet i folkekirkens økonomi. Kritisk beretning Næsen til Hjort Frederiksen kommer på baggrund af en særdeles kritisk beretning fra Rigsrevisionen. »Ministeren har ikke sørget for, at ordningen blev administreret efter reglerne. Nu har vi fået et løfte om, at det vil ske fremover«, siger formand for Statsrevisorerne Peder Larsen (SF). Løntilskudsordningen i sin nuværende form blev indført i 2003 - altså i Hjorts ministertid, men er ikke blevet administreret efter reglerne, mener Rigsrevisionen. Ekstra arbejdspladser Kort fortalt går ordningen med statslige løntilskud ud på, at Arbejdsformidlingen kan give arbejdsløse med udsigt til at blive langtidsledige, et løntilskud. Men det er en betingelse, at virksomheden opkvalificerer medarbejderne, og der skal være tale om ekstra arbejdspladser. Sidste forår satte Hjort Frederiksen en kampagne i gang for, at AF-kontorer landet over skulle skaffe 10.000 løntilskudsjob på 10 uger. For smal undersøgelse Operationen lykkedes, men førte til en række klager fra fagbevægelsen. Ministerens øverste myndighed på området, Arbejdsmarkedsstyrelsen, undersøgte 16 sager, som de afleverede et notat om til Hjort Frederiksen. Notatet, der konkluderede, at loven blev administreret efter hensigten, blev givet til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg. Rigsrevisionen påpeger, at undersøgelsen er for smal til at give et retvisende billede af sagen. »Da notatet bliver givet videre til udvalget, er Rigsrevisionen i gang med sin undersøgelse, så der må være en viden i systemet om, at alt ikke stod lige godt til. Ministeren kunne have sagt til arbejdsmarkedsstyrelsen, at undersøgelsen skulle være større, men når han giver den videre, så har han ansvaret for, at der ikke er afgivet fyldestgørende information til Folketinget«, siger Peder Larsen. DF bakker op Ministeren har allerede annonceret opstramninger og bliver bakket op af Dansk Folkeparti. »Det er klart, at der skal ske en klar opstramning. Vi har været klar over, at AF ikke virker efter hensigten. Påtalen er berettiget, men så heller ikke mere«, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























