Kør i bus eller tog til arbejde, og lad de andre skatteydere betale op til 63 procent af billetprisen. Det er konceptet bag et nyt såkaldt ErhvervsKort, som DSB, metroen og Hovedstadens Udviklingsråd lancerer. Særlig ordning Det billige togkort er det seneste skud på stammen i rækken af skattefrie frynsegoder, hvor man udnytter den såkaldte bruttotrækordning. Ordningen er skruet sådan sammen, at arbejdsgiveren betaler for kortet, og trækker medarbejderen for et tilsvarende beløb i løn før skat. Det betyder, at man for eksempel kan få et månedskort til fire zoner i HT-området for 198 kroner, hvis man betaler topskat. Normalprisen for et sådant kort er på 535 kroner. »Vi mener, at potentialet er stort. Konceptet indeholder både en rabat på 11,3 procent plus den skattemæssige effekt, som jo vokser, desto højere trækprocenten er«, siger udviklingskonsulent Niels Lund Poulsen, DSB. Også ved længere afstande Fordelen ved kortet er størst for folk, som ikke har over 24 kilometer frem og tilbage fra jobbet. Det skyldes, at man må give afkald på sit normale befordringsfradrag, som starter ved de 24 kilometer, hvis man vil bruge frynsekortet. Beregninger viser dog, at der også vil være penge at spare ved længere afstande. Men inden for de 24 kilometer er potentialet markant. »Tag bare HUR-området. Her får man effekten lige med det samme, da folk ikke får fradrag i dag«, siger Niels Lund Poulsen. Som et specielt tiltag har de tre store trafikselskaber bag kortet indledt en direkte markedsføring over for virksomheder, som ligger op ad Motorring III i København, som er ramt af et flerårigt trafikarbejde. »I starten har vi valgt at have en periode, hvor kunderne kommer til os. Men netop ved Motorring III vil vi opsøge virksomhederne direkte«, siger Niels Lund Poulsen, som bebuder flere direkte markedsføringstiltag, når ordningen er kommet fuldt på skinner. Kreativ skat Forud for lanceringen af kortet har DSB fået ordningen forhåndsgodkendt af Ligningsrådet. Både formanden og næstformanden for rådet, Niels Winther-Sørensen og Bent Greve, der begge er professorer i skatteret, har tidligere advaret mod den omsiggribende brug af bruttotrækordningen. »Personligt er jeg ikke vild med disse muligheder. Men i denne sag har vi været bundet af en tidligere landsretskendelse«, siger Bent Greve. Han frygter, at ordningen åbner en ladeport for kreative måder at skaffe sig skattefradrag på, som man ellers ikke ville kunne få. »Jeg tror ikke, man kan dæmme op for denne udvikling, før Folketinget siger, at nok er nok«, siger Bent Greve. Staten mister milliard Også en tværministeriel arbejdsgruppe har flere gange advaret om, at udbredelsen af skattefrie personalegoder på længere sigt kan vokse betydeligt og dermed også belaste de offentlige finanser. Sidste år kostede skattefri personalefryns mistede skatteindtægter på over 1,1 milliard kroner. Den bekymring deler skatteminister Kristian Jensen (V) ikke. »Betalt befordring er et mindre område, når man ser på skattebegunstigede personalegoder. Så jeg ser ikke nogen stor statsfinansiel risiko«, siger han. Ministeren henviser til, at muligheden rent faktisk har eksisteret i 13 år. »Ideen er jo at få medarbejderne til at benytte den kollektive trafik. På den måde lever det nye initiativ fuldt op til intentionen. Det skal også understreges, at transporten skal have med arbejdspladsen at gøre. Hvis man især bruger kortet til privat befordring, så skal det beskattes«, siger Kristian Jensen.