Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) har taget kontakt til en advokat med kontor i Polen for at få indhentet de 344.000 kroner, som Arbejdsretten har pålagt det danskejede firma Biomax at betale til fire polske arbejdere. Den danske ejer havde ikke betalt pengene for arbejdet udført i Århus, da Arbejdsrettens frist udløb. Og den danske ejer af Biomax, Ole Thuesen, sagde, at firmaet heller ikke vil være i stand til at betale dem. »Så nu venter vi på, at pantefogeden kommer, og så regner vi med at gå konkurs«, siger Ole Thuesen. Kontakt til advokat Som omtalt i Politiken, har Arbejdsretten i den første sag om underbetaling af østeuropæiske arbejdere i Danmark pålagt virksomheden Biomax at betale 344.000 kroner i efterbetaling til fire polske bygningsarbejdere samt en bod på 6.000 kroner. Formanden for TIB's bygningsgruppe, Peter Hougaard Nielsen, har taget kontakt til et advokatfirma, der har kontor både i København og Polen, for at få dem til at indkræve pengene. »Vi skal have kradset de penge ind, og advokaten sagde, at det kan de sagtens finde ud af«, siger Peter Hougaard Nielsen. »Advokaten vil stævne Ole Thuesen i Polen, fuldstændigt som man gør i Danmark. Hvis han har pengene, tror jeg, han kommer til at betale«. Modtog stævning på dansk Ole Thuesen forklarede fra sit hjem i Polen, at han fortsat ejer 85 procent af virksomheden Biomax, der har hjemsted i byen Krzywin syd for Poznan. Men han er ikke længere direktør i virksomheden. Ole Thuesen anerkender ikke, at han er pålagt at betale de 350.000 kroner, fordi Biomax efter hans opfattelse ikke er blevet lovligt stævnet. »Vi fik stævningen på dansk, men et polsk firma kan ikke modtage en stævning på dansk. Det skrev vi til dem, da vi var inde og hente stævningen i retten«, siger Ole Thuesen. Halv polsk pris Efter at Polen blev medlem af EU 1. maj sidste år, reklamerede han med, at han via Biomax kunne skaffe polske bygningshåndværkere til den halve pris af, hvad danske håndværkere koster. Han fik en byggeopgave for ungdomspensionen Lisbjerghaven nord for Århus, men da fagbevægelsen indførte blokade og sympatikonflikt, forlangte amtsborgmesteren i Århus, at Biomax indgik en overenskomst og sikrede de polske arbejdere en løn på niveau med den, danske arbejdere får. Dermed skulle Biomax betale omkring 180 kroner i timen inkl. ferie og pension til de fire polske arbejdere i stedet for de 85 kroner, som den danske ejer havde regnet med. Og dermed endte han med at tabe 80.000 kroner på arbejdet, siger han. »Så Biomax ejer ikke noget i dag«, siger Ole Thuesen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























