De ansatte i den offentlige sektor får igen og igen at vide, at de skal dygtiggøre sig, men det må helst ikke koste noget. Den offentlige sektor vil spare på efteruddannelsen i 2005, selv om regeringen gang på gang har påpeget behovet for viden og uddannelse på de danske arbejdspladser. Samtidig stormer forbruget af efteruddannelse i den private sektor frem, viser tal fra Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA). Det private skruer op Mens det offentlige brugte 2,5 mia. kroner på kurser og uddannelse i 2004, er budgettet for 2005 faldet til 2,3 mia. Dermed fortsætter nedgangen i forhold til 2003, hvor forbruget var 3,1 mia. Udgifterne til efteruddannelse i de private virksomheder er derimod stormet frem med 1,5 mia. kroner til 5,5 milliarder i 2004. Efteruddannelse skal effektiviseres Chalotte Rassing, der er projektleder ved IFKA peger på, at faldet i udgifterne til efteruddannelse i den offentlige sektor kan være problematisk, hvis ikke man samtidig formår at effektivisere efteruddannelsen. Hun forklarer, at man i den offentlige sektor i 2005 i stigende grad vil bruge dagmøder og interne kurser og derved kan spare penge. Men hvorvidt det betyder fald i kvalitet er svært at sige. »Hvis det, man sparer, er overnatningen på kursusstedet, betyder det jo ikke en forringelse, siger hun. Næsten alle uddanner en eller flere Brugen af efteruddannelse i den offentlige sektor er i forvejen stor. 98 procent af arbejdspladserne har uddannet en eller flere medarbejdergrupper i 2004, og stort set alle offentlige arbejdspladser vil gennemføre uddannelse i et eller andet omfang i 2005. Samtidig mener 82 procent af virksomhederne, at de har fået dækket deres uddannelsesbehov helt eller delvist, og 88 procent mener, at arbejdspladsens kompetence er øget i forhold til året før. I den private sektor har 74 procent af virksomhederne gennemført uddannelsesaktiviteter i 2004.