Københavnerne bruger langt flere penge på biler end tidligere, mens de er lunkne over for den offentlige transport, viser nye tal. Dermed er trafikpolitikken for Københavnsområdet slået fejl, vurderer trafikøkonom Uffe Jacobsen. »Trafikplanen lagde op til mere cykeltrafik, mindre biltrafik og mere offentlig transport. Men det er løbet fra politikerne de seneste år«, siger Uffe Jacobsen. Bilismen trives Det er tal fra Danmarks Statistik, der endnu en gang bekræfter, at bilerne har taget over i hovedstaden. Fra 1996 til 2002 er udgifterne til transport vokset med 41 procent i husstandene i København og Frederiksberg Kommuner, mens de i resten af landet faldt med syv procent. Stigningen i transportudgifterne for København og Frederiksberg skyldes først og fremmest, at udgifterne til anskaffelse og drift af biler og andre motorkøretøjer. Den post er steget med 53 procent fra 1996 til 2002, mens den i resten af landet er faldet med ni procent. Husstandenes udgifter til bus og tog er faldet med to procent på landsplan, mens de er steget tre procent i København og Frederiksberg. Københavnere kører på arbejde Ifølge Uffe Jacobsen skyldes den stigende bilisme først og fremmest nye tendenser inden for befolkningssammensætning og arbejdspladsmønstre i de to hovedstadskommuner. »Flere københavnere har arbejde uden for byen, så bilstrømmen nu også går ud af byen. Og så er der sket en udskiftning, så der flyttet flere høje indkomster til byen. De har råd til det«, siger han. Regeringens skyld Trafikøkonomen ryster ikke på hånden, når ansvaret for den fejlslagne trafikpolitik skal placeres. Han mener, at VK-regeringen med sin modstand mod roadpricing har skylden. »Der er brug for nogle skrappere midler, hvis bilerne skal ud af byen. Københavns Kommune har gentagne gange ansøgt om at bruge det, men de har fået nej på grund af principiel modstand mod idéen i regeringspartierne«, siger Uffe Jacobsen. De samlede udgifter til transport i de to kommuner når op på 25.995 kroner per husstand, og dermed ligger København og Frederiksberg fortsat godt under landsgennemsnittet, der er 32.345 kroner per husstand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























