Når en statsminister giver Folketinget forkerte oplysninger, så er den gruelig gal. Så da Anders Fogh Rasmussen i 2003 fortalte Folketinget, at skattemyndighederne ikke kendte til TDC-sagen før maj 2002, skulle der findes en syndebuk. Og Palle Graff, afdelingschef i Told- og Skattestyrelsen, mente selv, at han var meget tæt på at blive udnævnt til den skurk, der havde fodret landets statsminister med forkerte oplysninger. Hans oplevelser kom frem i torsdagens afhøringer i den undersøgelseskommission, der blandt andet er nedsat til at finde ud af, hvorfor Skatteministeriet ikke fik lukket et skattehul i tide. Milliardhul Den fejl har foreløbigt kostet statskassen milliarder, da TDC og mindst to andre store danske koncerner udnyttede hullet. Ifølge Palle Graff er der yderligere tre virksomheder, der stadig har mulighed for at slippe igennem hullet, selv om det nu er lukket. Når Anders Fogh Rasmussen gik på Folketingets talerstol 19. november 2003 og fejlagtigt fortalte Folketinget, at skattemyndighederne først kendte til TDC-sagen i maj 2002, så er det fordi Palle Graff og et par af hans medarbejdere har sendt et papir til Skatteministeriets øverste chef Peter Loft fire dage tidligere. Penge og problem I papiret fra Palle Graff står, at skattemyndighederne først 22. maj 2002 havde en begrundet formodning om, hvor mange penge TDC-sagen drejede sig. Ifølge Palle Graff blev det i statsministerens mund til, at skattemyndighederne først havde kendskab til sagens problem i maj 2002. Og det passede ikke. Sagen har været kendt i Told- og skattestyrelsen siden august 2000. Og siden oktober 2000 vidste myndighederne, at fradraget kunne blive på 10 milliarder kroner. Da det kommer frem, bliver Palle Graff og hans medarbejdere sendt på et overarbejde for at forklare miseren. Og efter en samtale med Told- og Skattestyrelsens direktør Ole Kjær går det op for Palle Graff, at han kan ende med at skulle tage skylden for statsministerens ord. »En af mine medarbejdere fortalte mig, at jeg udbrød: Nu går de efter mig«, sagde Palle Graff.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen