Regeringen spiller hasard med fødevaresikkerheden ved at tage penge fra de forskere, der skal beskytte forbrugerne mod salmonella og farlige stoffer i maden. Det mener Landbrugsraadet, der retter en hård kritik mod regeringens spareplan for Danmarks Fødevareforskning, der fejrer sin etårsfødselsdag med et millionunderskud. »Vi er meget bekymrede over, at regeringen skærer i bevillingerne til instituttet. Forskernes viden skal blandt andet sikre mod sygdomme som salmonellaforgiftning. Og den viden bliver ikke fornyet, når forskningen mister midler. Det er ikke godt for fødevaresikkerheden«, siger Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet. Intet styr på økonomien Økonomien sejler i regeringens flagskib på fødevareområdet. Første leveår gav et underskud på 33 millioner kroner. Det betyder, at Danmarks Fødevareforskning skal fyre 88 medarbejdere - svarende til hver niende - i år, medmindre regeringen finder flere penge. De kommende år ser endnu værre ud. På finansloven for 2006, 2007 og 2008 står instituttet til at miste 20 millioner kroner årligt. Forskere på smalkost »Da Danmarks Fødevareforskning åbnede, arbejdede vi intenst for, at der skulle flere penge til. Det lykkedes desværre ikke i tilstrækkeligt omfang«, siger Peter Gæmelke. Landbrugsraadet peger på, at det kan få betydning for Danmarks indflydelse på fælles EU-regler for fødevarer, at fødevareforskningen er sat på smalkost. Det betyder, at vi ikke kan bidrage med relevant viden og må lade andre lande svinge taktstokken. Peter Gæmelke tilføjer, at regeringens spareiver også rammer hårdt i Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Dobbeltmoralsk Fødevareordfører Jens Peter Vernersen (S) mener, at regeringen er dobbeltmoralsk, fordi den vil sørge for sikre fødevarer, samtidig med at den sparer penge på forskningen. »Det er soleklart, at besparelserne betyder ringere fødevarer til forbrugerne«, siger han. Forbrugerminister Lars Barfoed (K) arbejder på en redningsplan for Danmarks Fødevareforskning. Dansk Folkeparti mener, at instituttets direktør, Knud Børge Pedersen, bærer ansvaret for den økonomiske krise, og kræver ham fyret. Oppositionen placerer ansvaret hos regeringen og vil have en forklaring fra ministeren på et samråd.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce