Hvem vil købe bacon, der er udskåret af underbetalte polakker? Kommer skinken, rullepølsen og koteletterne fra Danish Crown til at ligge urørt i supermarkedernes kølediske? Endnu henstår svaret i det uvisse. Men anklagerne mod Danish Crown for at udnytte polske arbejdere som slaver på tyske slagterier kan betyde, at forbrugerne går langt uden om Danish Bacon, advarer professor Peer Hull Kristensen fra Handelshøjskolen i København. »Danmark prøver at sælge sine varer på højkvalitetsmarkeder som Japan. Sager som den i Tyskland harmonerer dårligt med, at man også gerne vil tage høje priser for sine produkter«, siger Peer Huul Kristensen, professor på Handelshøjskolen i København. Gevaldige ridser Den tyske tv-station ZDF viste i denne uge et program om arbejdsvilkårene for en gruppe polske løsarbejdere på Danish Crowns slagteri i Oldenburg i Tyskland. Ifølge udsendelsen må polakkerne arbejde op til 14 timer i døgnet til en løn på nogle få hundrede euro om måneden. Peer Huul Kristensen peger på, at mejerigiganten Arla kom til at betale dyrt for at have misbrugt sin magt over det danske mælkemarked. Også den amerikanske gigant Nike fik gevaldige ridser i den glittede fernis, da det i sin tid kom frem, at sportstøjet blev syet af små børn. »Danish Crown kan ikke flytte danske arbejdspladser ud til det tyske arbejdsmarked uden risiko for at ramponere deres image«, siger Jens Peter Baastrup, næstformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF). Han minder om, at Danish Crown lige har nedlagt arbejdspladser i Hjørring og Ringsted. Danish Crown ønsker ikke at tage stilling til anklagerne, før koncernen har haft lejlighed til at gennemføre en nærmere undersøgelse af forholdene på koncernens tyske virksomheder, fortæller Gudrun Andreasen, informationschef i Danish Crown.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























