Tysk fagforening tordner mod Danish Crown

Danish Crown er ikke populær i Oldenburg i disse dage. - Foto: Mads Nissen
Danish Crown er ikke populær i Oldenburg i disse dage. - Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Slagteriarbejdernes faglige organisation i Tyskland mener ikke alene, at Danish Crown bryder tysk lov ved at have ansat polske løsarbejdere på det danskejede slagteri i Oldenburg i Niedersachsen. Ledelsen i den danske slagterikoncern angribes ydermere på moralen. Topledelsen i Danish Crown tilbageviste søndag alle anklager. Udbredt forargelse Forargelsen blandt folk på gaden i den nordtyske by Oldenbrug ikke til at tage fejl af. De er oprørte over, at Danish Crown beskæftiger polske arbejdere på koncernens slagteri i byen. Siden den tyske tv-station ZDF i sidste uge fremstillede vilkårene for en gruppe løsarbejdere på slagteriet i den nordtyske by som slavelignende, har den danske slagterikoncern været samtaleemne i byen. I udsendelsen blev der vist billeder af polske arbejdere, der i busser blev kørt til slagteriet ved arbejdstids begyndelse, og det fremgik, at de bor under kummerlige forhold og spises af med 5 euro eller 37-38 kr. i timen. Kolonneførere Polakkerne bliver hyret af såkaldte kolonneførere, der ikke alene skaffer slagteriet arbejdskraft, men også andre virksomheder. En af disse kolonneførere er Ingolf Röschmann, Rechterfeld ved Oldenburg. Politiken har ligesom en række tyske medier uden held forsøgt at få kommentarer fra ham. Han skulle ifølge kilder råde over omkring 200 østeuropæiske arbejdere, heraf 110 polske, hvoraf flere er ansat på Danish Crown i Oldenburg. 'Svineri' »Det er simpelthen noget svineri, der foregår«, lød gentagne spredte kommentarer på gaden i Oldenborg søndag eftermiddag, da byen lå hen i en weekend-døs forstærket af bidende kulde. Men tillægskommentarerne lød også på, at Danish Crown blot er det seneste eksempel på, at universitetsbyen Oldenburg, der har 158.000 indbyggere og dermed er på størrelse med Aalborg, i disse år invaderes af billig arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-lande. Tyske ansatte inden for flere fagområder skubbes ud af østeuropæisk arbejdskraft. Stor arbejdsløshed Matthias Brümmer, kontorchef i Gewerkschaft Nahrung Genuss Gaststätten i Oldenburg og Ostfriesland, som svarer til NNF, det danske Nærings- og Nydelses Forbund, oplyser, at arbejdsløsheden blandt hans medlemmer er over 15 pct. »Og den er stigende«, pointerer han. »At Danish Crown hyrer polske arbejdere gennem underleverandører er arbejdsmarkedspolitisk unødvendigt, fordi der er rigeligt af arbejdsløse, tyske slagteriarbejdere«, siger Matthias Brümmer. »Den egentlige bevæggrund for Danish Crown kan kun være løndumping og maksimering af overskud. Og det bliver på bekostning af danske, tyske og polske arbejdere. En særdeles kapitalistisk og moralsk angribelig facon«, siger han. Matthias Brümmer mener ydermere, at slagterikoncernen gør sig skyldig i ulovligheder. »Den gældende tyske lov tillader kun ansættelse af østeuropæere med en 'Werkvertrag' (aftale om fremstilling, reparation eller lignende, red.). Aftalen forudsætter, at den østeuropæiske virksomhed også selv er aktiv i Østeuropa, men for slagteriets vedkommende kan man tale om »overdragelse af arbejdstagere«, eftersom den daglige arbejdsmængde og opgaverne er skiftende. Det tillader loven ikke«, mener han. Løntrykker Matthias Brümmer konstaterer, at der i Tyskland ikke findes mindsteløn, og at overenskomster inden for slagteribranchen ikke gælder for alle: »Ikke desto mindre beregnes mindste godtgørelse ud fra en sats, som svarer til områdets generelle lønniveau. Og den ligger på 15 euro (ca. 112 kr.), hvilket er noget mere, end de polske arbejdere får«, pointerer Matthias Brümmer. Han tilføjer, at den danske slagterivirksomhed ydermere har dannet et nyt selskab i Oldenburg, Oldenburger Convenience GmbH, hvis ledelse har fået begrænset timeløn, så den ikke må overstige 12,50 euro (93 kr.). Bekræfter nyt selskab Danish Crown bekræftede søndag, at der er dannet et nyt selskab, som skal udvikle og forarbejde færdigvarer af slagteriprodukter tilpasset det tyske marked, men at man ikke kan kommentere en eventuelt indgået timelønsaftale på 12,50 euro, da man ikke på stående fod havde kendskab til en sådan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her