Det vil gå ud over forbrugerne, hvis varslet om en storstrejke i den finansielle sektor bliver en realitet. Og risikoener vokset. Det skete, da 230 delegerede i Finansforbundet på et ekstraordinært landsmøde i Odense gav hovedbestyrelsen lov til at afgive andet strejkevarsel, så strejken kan begynde 1. april. Tomme pengeautomater Allan Bang, Finansforbundets formand, siger: »Det betyder i princippet, at bankerne lukker, og så må man jo bruge kontanter, men der bliver ikke nogen til at fylde hæveautomaterne op igen«. Han kan ikke sige noget om, hvor lang tid konflikten kan komme til at tage. »Vi er parate til at forhandle igen, men det skal være på rimelige vilkår og i respekt for medarbejderne og de resultater, de har arbejdet hårdt for at nå«. Ansatte vil have del i milliardoverskud Finanssektoren har et overskud på 26,6 milliarder kroner i 2004. En forbedring på 22 procent i forhold til 2000. Nu vil de ansatte have deres del af kagen. Arbejdsgiverne har tilbudt en samlet ramme på 6,13 procent over to år. Men for bankansatte og medarbejdere i realkreditinstitutterne er det for lidt. De kræver 6,72 procent til at dække både lønstigninger og forbedringer ved barsel, pension og barns sygdom. Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, er ikke vild med tanken om en strejke i den finansielle sektor. Men i weekenden varslede arbejdsgiverne, ifølge Ritzau, en lockout mod arbejdstagerne. Alligevel siger Steen A. Rasmussen: »Det er klart, at vi har en strategi, der går ud på at finde en forhandlingsmodel. Vi er ikke interesserede i at tage samfundet som gidsel«.