Regeringen skruer bissen på over for kommunerne, der ikke er hurtige nok til at få langtidssyge tilbage i arbejde. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil straffe kommuner, der ikke har fået syge lønmodtagere tilbage i job inden for et halvt år. Men forslaget får en hård medfart fra kommunerne, der betragter det som ren straffeaktion. »Hvis man tror, at det langvarige sygefravær kan nedbringes ved at jagte kommunerne, så tager man fejl. Problemet ligger et helt andet sted, nemlig i den lange ventetid på lægelige diagnoser og behandling i det offentlige«, siger socialudvalgsformand i Høje-Taastrup Kommune Svend-Erik Hermansen (S) til Ritzau. Her har man netop fået lavet en rapport om ventetiden i sygedagpengesager. Og den konkluderer, at det ikke er i kommunerne sygedagpengesagerne bliver forsinket men derimod i behandlingssystemet. Rapporten peger blandt andet på, at amternes garanti for behandling inden for to måneder ikke overholdes, og at der en uhensigtsmæssig lang ventetid på undersøgelser og diagnoser. Det gælder også papirgangen, hvor kommunens sagsbehandlere i nogle sager må vente op til ni måneder på at få de nødvendige oplysninger fra sygehuse, speciallæger og læger. Forskellig praksis i kommunerne Claus Hjort Frederiksen har hæftet sig ved, at der er forskellig praksis i kommunerne. Hvis personer er syge i mere end otte uger, så er de tilbage i arbejde efter 25 uger i de bedste kommuner og efter 40 uger i de dårligste. Regeringen vil derfor tvinge kommunerne til at blive bedre til opfølgningen på sygemeldingen. Efter de første seks måneder falder statens refusion af sygedagpenge fra 50 procent til 35 og det kommer også til at koste kommunen penge, hvis kommunen ikke lever op til bestemmelserne for, hvornår og hvor ofte, der skal følges op på en sygemelding.