Ledelsen i Falck er gået i tænkeboks for at overveje, om redningskoncernen skal forsøge at rykke ind og overtage ambulancekørslen i hovedstaden fra de kommunale brandvæsener, eller om man skal vente, til kørslen udbydes næste gang.
Det oplyser direktør Allan Søgaard Larsen fra Falck, der især hæfter sig ved, at aftaleperioden kun er to år.
»Jeg har aldrig budt på noget, der var så krævende, og hvor aftalen skal løbe over en så kort periode. Derfor er vi virkelig gået i tænkeboks«, siger Allan Søgaard Larsen. Hurtigt på gaden
Der er flere ting, der får Falckdirektøren til at overveje, om det er en god idé at forsøge at slå Københavns og Frederiksberg Brandvæsen af banen.
For det første vil Falck, hvis redningskoncernen vinder opgaven, kun få omkring tre måneder, fra beslutningen er truffet, til ambulancerne skal være på gaden til oktober.
»Vi har i Norge og Sverige normalt haft 9 eller 12 måneder. Det er det første, som jeg er dybt bekymret over«, siger Falckdirektøren.
»For det andet vil vi skulle overtage personale fra Københavns Brandvæsen, hvis vi vinder. Det er meget kompliceret, hvor de ansatte skal fra et forbund til et andet og arbejde på en ny overenskomst. Og endelig taler vi om en opgave, som kræver 40-50 ambulancer, der koster en million kroner per styk. Det er en investering på 40-50 millioner kroner«, siger Allan Søgaard Larsen. Ny region
Den korte kontraktperiode skyldes, at København og Frederiksberg Kommuner fra 2007 sammen med Københavns Amt og Frederiksborg Amt skal indgå i en ny samlet hovedstadsregion, der skal stå for driften af sygehusene. Til den tid skal der derfor også indgås en ny aftale om ambulancedriften i hele regionen.
Hvis Falck går ind og vinder opgaven nu, vil Københavns Brandvæsen nedlægge sin ambulancetjeneste, og dermed vil Falck stå langt stærkere, når ambulancekørslen i den store region skal udbydes om få år. Andre på markedet
Men Falckdirektøren havde ikke haft noget imod, hvis HS ligesom amterne havde foretrukket at få regionen på plads, før man udbød ambulancekørslen. Men nu har I chancen for at få mindre konkurrence senere?
»Ja, men når det kommer til stykket, har vi det fint med, at der er andre på markedet end os«. Er det ikke fristende at gå ind nu og få en konkurrent ud af banen?
»Det er klart, at jo mere vi har, jo sværere er det for andre at komme ind. Men tro det eller ej, det er ikke et ræsonnement, vi arbejder med. For jeg ved også, hvor besværligt det kan blive«, siger Falcks direktør.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen