Der er opstået krig mellem de faglige organisationer på det kommunale arbejdsmarked. De hidtidig meget fredsommelige forhandlinger om nye overenskomster for 800.000 offentligt ansatte risikerer at få et dramatisk efterspil. Den sidste brik i spillet er en aftale for 71.000 sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter i sundhedskartellet. Da forhandlingerne begyndte, slog kartellet fast, at sundhedspersonalet var sakket bagud i forhold til andre offentligt ansatte og lagde op til et lønløft. Spørgsmålstegn ved forlig »Hvis de ansatte på sundhedsområdet bliver forgyldt, så stiller jeg spørgsmålstegn ved vores forlig. Det vil være en provokation mod vores medlemmer«, siger topforhandleren for 570.000 kommunalt ansatte i forhandlingsfællesskabet KTO, Dennis Kristensen. KTO og arbejdsgiverne i amter og kommuner indgik sidste weekend et forlig, der gav lønstigninger på op mod ti procent i løbet af de næste tre år. Et lignende forlig indgik finansministeren med de statsansatte. Aftalerne skal vedtages af medlemmerne ved urafstemninger. »Arbejdsgiverne sætter forliget på spil, hvis de udestående grupper får en bedre ramme end os«, siger Dennis Kristensen. Snæver ramme De amtskommunale arbejdsgivere er fuldstændig opmærksom på konflikten. »Sundhedskartellet kender rammen på ni til ti procent i lønstigning i løbet af de næste tre år. Der er en snæver ramme, som er et resultat af den, vi i Amtsrådsforeningen har med regeringen«, siger formand for Amtsrådsforeningens løn- og forhandlingsudvalg, Hans Jørgen Holm (V), der også er amtsborgmester i Vestsjællands Amt. Da der blev forhandlet overenskomster i 2002 var sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre med i KTO, så de 650.000 ansatte i amter og kommuner forhandlede i samlet flok. Ønsker 4,7 procent Der var imidlertid store interne konflikter om systemet med individuelle løntillæg, der var kendt som ny løn. Dansk Sygeplejeråd og 10 andre sundhedsfaglige organisationer brød ud af KTO, fordi de følte, at andre grupper af ansatte løb med de individuelle løntillæg. De dannede så sundhedskartellet for at få »højere udviklingstakt på lønnen«. Målsætningen er, at månedslønnen for en ganske almindelig sygeplejerske i en basisstilling skal stige fra i gennemsnit 22.200 kroner sidste år til 35.000 kroner i 2014. Det kræver årlige lønstigninger på cirka 4,7 procent. Rum til 'markante forbedringer' Formanden for sundhedskartellet, Connie Cruckow, erkender, at det bliver vanskeligt at få en større lønramme end resten af det kommunale område. »Men det er realistisk at opnå markante forbedringer for basissygeplejersken ved at omprioritere inden for gruppen. Gruppen af ledere bliver reallønssikret, mens andre får reallønsfremgang«, siger Connie Cruckow, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd. Der er omkring 40.000 sygeplejersker i basisstillinger. Der var vel en forventning i sundhedskartellet om at skulle stige mere i løn end andre grupper i det offentlige?

»Det har der været blandt jer journalister«, siger hun. Kan du få medlemmerne til at stemme for en lønaftale, der er på niveau med KTO's?

»Jeg laver ikke et forlig, som jeg ikke kan stå inde for«, siger Connie Cruckow. Forhandlinger i weekenden Arbejdsgivere og sundhedskartel er enige om en fremtidig lønmodel, men mangler at fylde de konkrete satser i modellen. Parterne mødes lørdag og skal senest være færdig med forhandlingerne på mandag.