Psykisk arbejdsmiljø har i mange år været opfattet som tabu i typiske mandefag. Blandt dem politiet. Nu viser det sig, at anmeldelserne af psykiske gener og sygdomme i korpset er stigende. På fire år er antallet af anmeldelser steget fra 9 til 26 om året. Politiet anmelder samlet set flere psykiske arbejdsskader end fysiske, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Tempoet stiger Richard Andersen, formand for Politiforeningen i København og formand for Politiforbundets arbejdsmiljø- og sikkerhedsudvalg, siger, at politiets hverdag bliver mere og mere stresset, fordi arbejdsopgaverne bliver flere og tempoet er stigende. »Der opstår hele tiden nye problemer på gadeplan, som politiet skal tage sig af. Specifikke problemer i forhold til prostitution og indvandrere er gode eksempler«, siger han. Trusler om vold Politiet er ikke bare pressede på tid. De oplevelser, de kommer ud for i arbejdstiden, giver ofte voldsomme psykiske påvirkninger. Det kan være i forbindelse med ulykker og dødsfald. Trusler om vold, grov tilsvining og bemærkninger som: 'Vi ved, hvor du bor' og 'Vi ved, hvem din kone og dine børn er', er ting, som sætter sig fast i psyken. »Nogle oplevelser giver en reaktion med det samme, andre hober sig op. Summen af flere forskellige påvirkninger kan være det, der udløser en psykisk arbejdsskade«, siger Richard Andersen. Blufærdige betjente Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, undrer sig over antallet af anmeldelser af skader. Han er overbevist om, at der er mange flere i korpset, der går rundt og har psykiske skavanker, end dem der reelt anmeldes. »Jeg tror stadigvæk, der er en blufærdighed omkring det at anmelde psykiske arbejdsskader«, mener Peter Ibsen. Politiinspektør Jan Elleby, der er leder af udrustningssektionen i politiets arbejdsmiljøafsnit, mener ikke, at de stigende tal for anmeldelser af psykiske skader siger noget om standarden for det psykiske arbejdsmiljø hos politiet generelt. Tabu Han ved godt, at snak om psykisk arbejdsmiljø har været tabu i mange år, men mener også, at den tankegang er ved at vende. »Vi tager det alvorligt med de tal. Men jeg ved ikke, om det er så slemt, som det bliver fremstillet. Det er jo svært at sige noget om. Der er jo ikke tal, der påviser, at politiets psykiske arbejdsmiljø er dårligere end så mange andres«, siger Jan Elleby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























