Føljetonen om det udskældte dankortgebyr synes ingen ende at tage. Men dagens afsnit var ikke uden spænding, da en af føljetonens hovedpersoner, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), indrømmede, at det løfte, han gav under valgkampen, om, at gebyret skulle afskaffes, bliver meget svært at holde. Hverken butikker, banker, Forbrugerråd eller Folketingets øvrige partiet støtter nemlig regeringens forslag - og så ser forslagets fremtid sort ud, erkender ministeren: »Anders (Fogh Rasmussen (V), red.) og jeg er enige om at fremlægge et forslag, der svarer til det, der er fremlagt under valgkampen. Jeg kender parternes standpunkter, men når vi har fremlagt et forslag, så har vi gjort, hvad vi kan. Og kan vi ikke få flertal, så er vi tilbage ved udgangspunktet«, siger Bendt Bendtsen til Ritzau. Lille prisstigning Forslaget i regeringsgrundlaget går ud på, at butikkerne fremover ikke skal have lov til at opkræve gebyret direkte af kunderne, mens bankerne fortsat skal kunne opkræve det af butikkerne. Flere har kritiseret, at denne løsning ikke fjerner gebyret - men blot skubber det over på varernes priser, som vil stige til skade for forbrugerne Men det afviser ministeren. Han har fået sine embedsmænd til at regne på tallene. Og ifølge ministeriets beregninger vil prisstigningen i et almindeligt supermarked være omkring en promille - altså én øre for hver 10 kroner, der handles for - hvis regningen for dankort lægges oven i varernes pris. Dermed mener Bendt Bendtsen, at gebyret er fjernet fra forbrugeren. Butikkerne protesterer Men det mener en anden af føljetonens hovedrolleindehavere ikke. Butikkerne, den danske detailbranche, holdt i dag møde, og her var man rørende enige om, at man ikke ville opkræve gebyret over varerne. »Vi vil ikke være med til at opkræve skjulte gebyrer. Derudover vil det betyde en ekstraregning på 50 millioner kroner til forbrugerne, da dankortgebyret i dag er momsfrit. Lægges gebyret over på varer, vil det pludselig blive momspligtigt«, siger Kim Munch Lendal, juridisk direktør i Dansk Handel & Service (DHS) ti Ritzau. Han opponerer mod at gøre gebyret usynligt, fordi forbrugeren så mister muligheden for at kunne vælge, om de vil betale gebyret eller ej. Og butikkerne ser derfor kun to mulige løsninger: »Enten skal staten ind og betale bankernes omkostninger. Eller også skal det være en sag mellem bank og forbruger. Det drejer sig om at tone rent flag og vise, hvad det koster at bruge sit dankort«, siger Kim Munch Lendal, DHS til Ritzau. Butikkerne tjener på gebyret Men butikkernes løsning og deres medfølelse med forbrugeren giver Bendt Bendtsen ikke meget for. Dankort-forliget fra 2003 indeholder nemlig en bestemmelse om, at butikker med under 5.000 transaktioner om året ikke skal betale gebyret til bankerne. Men der er ikke noget, som forhindrer butikker, som er fritaget, i at opkræve gebyr af kunderne alligevel. Og det er der ifølge ministeriets beregninger en del butikker, som gør. Syv ud af 10 butikker opkræver gebyret hos forbrugeren. Men faktisk det er kun to ud af 10 butikker, som skal betale gebyret til bankerne. Altså må der være nogle butikker, som tjener penge på at opkræve gebyret uden, at de selv skal betale det. Bentsen: Smålighed »Der har været lidt smålighed for bankernes og butikkernes side i den her sag. Det her drejer sig om, at vi også i fremtiden har et velfungerende dankort. Jeg kæmper i de her døgn for, at vi kan bevare dankortet som et billigt betalingsmiddel«, siger Bendt Bendtsen til Ritzau. Tirsdag fortsætter føljetonen med endnu et spændende afsnit - her mødes Bendtsen med butikkerne, Forbrugerrådet og Finansrådet til forhandlinger.