Det er ikke kun boligejere, der nyder godt af den meget lave rente. Også staten sparer stort på rentefaldet. En ny opgørelse fra Nationalbanken viser, at staten alene de sidste tre år har sparet renteudgifter for ti mia. kr. - både fordi staten nu kan låne til en lavere rente end tidligere, og fordi staten er i fuld gang med at afdrage på statsgælden. Rentefald har æren Ifølge kontorchef Ove Sten Jensen fra Nationalbanken var det især rentefaldet, der gjorde udfaldet sidste år. »Renteudgifterne på statsgælden faldt med 1,9 mia. kr. i 2004 og cirka to tredjedele af besparelsen skyldtes rentefaldet, resten at der afdrages på gælden«, siger han. Sidste år blev der afdraget 22 mia. kr. på statsgælden, der nu udgør 494 mia. kr. Rentefaldet slår langsomt igennem på statens renteudgifter, det sker i takt med, at gamle statsobligationer med en høj rente udgår og erstattes af nye statsobligationer med en lavere rente. Således måtte staten i gennemsnit betale 4,5 procent i lånerente i 2001, men sidste år var den gennemsnitlige lånerente faldet til tre procent. Renteforskel er væk Den danske rente er i øvrigt så lav, at renteforskellen til Tyskland - der traditionelt har haft den laveste rente i Europa - stort set er væk. Især kom der ekstra fart i det danske rentefald i slutningen af 2004, fordi både forsikrings- og pensionsselskaber købte stort ind af statsobligationer med lang løbetid. Statens rentebesparelse de sidste tre år svarer umiddelbart til, at det kan betale hele den skattelettelse på ti mia. kr., regeringen gennemførte med forårspakken sidste år. Og med udsigten til et generelt lavt renteniveau igennem 2005 kan det se ud til, at der opstår et større råderum for staten, end der var lagt op til for bare et år siden. Men ifølge formanden for Velfærdskommissionen, økonomiprofessor Torben M. Andersen, kan de sparede renteudgifter give en falsk tryghed i vurderingen af den langsigtede økonomiske styrke i statsfinanserne på lidt længere sigt. Tveægget sværd Paradoksalt nok er et generelt lavt renteniveau således ikke en fordel, men derimod gift for regeringens langsigtede økonomiske plan - den såkaldte 2010-plan. Det er den plan, der skal forberede den offentlige økonomi til en fremtid med færre skattebetalere i den erhvervsaktive alder og flere ældre uden for arbejdsstyrken. »Renten er et tveægget sværd. Umiddelbart giver en lavere rente medvind for statens finanser her og nu, men på længere sigt giver det problemer«, siger Torben M. Andersen. Problemet opstår, fordi 2010-planen dybest set er en opsparingsplan, der går ud på, at vi skal afvikle gæld og spare op for at få at råd til fremtidens velfærd. »Så når vi engang har afviklet statsgælden og i stedet begynder at opbygge en offentlig formue for at klare fremtidens forpligtelser, vil et lavt renteniveau også give et lavere afkast til staten. Dermed får vi et finansieringsproblem«, siger Torben M. Andersen.