Discountkrigen raser i Danmark som aldrig før, og taberne ser ud til at blive de traditionelle supermarkeder og minikøbmænd. »Små butikker med få varer vinder, og de store varehuse med det helt store udvalg vinder«, siger dagligvareeksperten Bruno Christensen fra Retail Institute. »Dem i midten, de traditionelle og oprindelige supermarkeder, går det ud over«, siger han. Pres på minimarkeder og tankstationer Og det kan man mærke hos De Samvirkende Købmænd. »Jeg er på taberholdet: Jeg har nogle supermarkeder og minimarkeder, som kan komme til at betale prisen for den stærke vækst i discountsektoren«, siger direktør John Wagner fra købmændene, der også fortæller, at tankstationer og kiosker er hårdt presset. Discountkæderne løber for tiden storm på det danske marked. Den norskejede discountkæde Rema1000 vil rykke ind med op mod 50 nye butikker om året, som koncernen proklamerede i sidste uge. Sydfra har den tyske discountgigant Lidl krydset grænsen, og den dag Lidl vælger at rykke i felten, vil det antageligt ske ved at åbne 10-12 nye butikker på en gang, og derefter vil det gå over stok og sten med en ny butik om ugen, vurderer Bruno Christensen fra Retail Institute, som peger på, at det danske marked har udviklet sig til et af de hårdeste konkurrerende i Europa. Farvel til bageren Ifølge John Wagner fra De Samvirkende Købmænd vil udviklingen gå ud over det vareudbud, som møder kunderne, når de skal ud og handle. »En discountbutik har typisk et varesortiment på 1.000 varenumre, hvor de traditionelle supermarkeder ligger med 6.000 til 8.000 varenumre. Det vil sige, at det frie forbrugsvalg for kunderne indsnævres betragteligt«, siger John Wagner, som beskriver udviklingen således: »Discountbutikkerne vil udkonkurrere bageren eller slagteren i det lokale supermarked, fordi der ikke længere vil være økonomi i at beholde dem. Så begynder købmanden at købe industrielt forarbejdede varer, og så adskiller han sig ikke længere væsentligt fra discountbutikkerne, og så ender byen med kun at have fire discountbutikker«. Samtidig bruger danskerne en stadig mindre procentdel af det samlede forbrug på dagligvarer. Discount er nok Discountbutikkerne dækker op til 80 procent af det daglige forbrug. Og udviklingen viser, at mange familier klare sig med det udvalg, discountbutikken har. Det lavere forbrug kombineret med discountbutikkernes felttog betyder, at der bliver kamp om butiksarealerne rundt omkring i byerne. »Og det vil blive skærpet, for kæderne vil have vækst«, siger direktør Claus Jensen fra Fakta-kæden, som netop har sat Danmarksrekord med åbningen af 26 Fakta-butikker i 2004. Men ifølge Bruno Christensen fra Retail Institute er der ikke behov for de mange butikker, som skyder op. »Hvis man lavede en matematisk beregning, på hvad forbruget er per husstand, så har vi for mange butikker. Derfor skal vi vænne os til en situation, hvor butikker åbner, og lukker igen, når de ikke længere er rentable«, siger han. Og branchen afventer nu det næste indtog på det danske marked. Det ventes at blive anført af de største engelske supermarkedskæder og verdens næststørste detaillistvirksomhed, det franske Carrefour, som sidste år satte foden på norsk jord. Og længere ude i horisonten nærmer sig alle discountkæders herre: Wal-Mart.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























