Der er lagt op til en fortsættelse af forbrugsfesten i år, vurderer Dansk Bank i en ny økonomisk prognose. Men hvis forbrugsfesten skal udløse varige job til dem, der i dag er ledige, haster det med at få gang i reformerne. »Hvis vi skal gøre os håb om at skaffe beskæftigelse til flere end 20.000, så skal der igangsættes reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det ville være sundt allerede at komme i gang med det nye regeringsgrundlag, senest med finansloven for 2006«, siger chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank. Rammer muren Ifølge bankens prognose forsætter forbrugsvæksten i højt tempo i år, og på den baggrund er forudsigelsen, at ledigheden falder fra godt 170.000 i dag til 150.000 ved udgangen af 2006. Men så ramler vi ind i muren. »I valgkampen har det lydt, at arbejdsløsheden var et nationaløkonomisk problem i Danmark. Det er det ikke, men det er selvfølgelig ærgerligt, at vi har nogle strukturer på arbejdsmarkedet, der gør, at arbejdsløsheden ikke kan komme meget under 150.000 uden at udløse problematiske løn- og prisstigninger«, siger Steen Bocian. Det er baggrunden for, at han ser det nødvendigt at lave små reformer nu - for eksempel at få de unge hurtigere gennem uddannelserne, ændre dagpengemodellen, forbedre integrationen. »Vi er nødt til at lave små reformer nu for at give plads til opsvinget, ellers går det ikke«, siger han. Langsigtede reformer kan vente De helt store langsigtede reformer af for eksempel efterlønnen kan dog godt vente, mener han. Danske Banks prognose forudser, at den samlede økonomiske vækst i BNP triller af sted med cirka 2,5 procent i de kommende par år. Forbrugsfesten vil skære 10 milliarder kroner af overskuddet på betalingsbalancen, der dog stadig er på solide 33 milliarder kroner i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























