Måneders kaotiske tilstande omkring udbetaling af lønninger til de over 50.000 ansatte i Københavns Kommune har nået sin foreløbige kulmination. Konsulentfirmaet Accenture indgik et frivilligt forlig om at betale 15 millioner kroner i erstatning til kommunen for fejl og mangler. Alene i august modtog 13.800 medarbejdere forkerte lønsedler. »Kommunen har ikke fået den service, som de kunne forvente, så derfor har vi måttet kompensere dem«, siger administrerende direktør Jakob Kraglund, Accenture. Én måneds frist På trods af Accentures massive problemer har de nu fået frist til midt i marts til at få lønsystemet til at fungere. Det har gjort de faglige organisationer og den politiske venstrefløj vrede. »Kommunen giver efter syv måneders totalt lønkaos endnu en chance til Accenture. Kommunen lader de ansatte leve med en fortsat risiko for lønkaos. I stedet burde politikerne have taget de 15 millioner og fyret Accenture«, siger formand Dennis Kristensen fra de offentligt ansattes forbund FOA. Venstrefløjen er barsk i sin kritik: SF vil klage til tilsynsmyndighederne, og Enhedslisten langer hårdt ud efter forligspartierne, der har accepteret et krav fra Accenture om, at forliget skal være hemmeligt. »Det er skandaløst, at det er vigtigere for flertallet at beskytte et udueligt firma end at fortælle de mange tusinde ansatte, som er hårdt ramt af Accentures fallit, hvad forliget egentlig går ud på«, siger Mikkel Warming, Enhedslisten, der på Borgerrepræsentationens møde 17. marts vil stille forslag om en fyring af Accenture. Sidste chance Overborgmester Lars Engberg (S) afviser, at Accenture er blevet fredet og understreger, at forliget kun omfatter de kaotiske måneder fra sommerferien frem til nytår. »Det er helt afgørende, at de årsopgørelser, der skal være færdige i slutningen af februar, er i orden. Der må ikke være mere end en halv procents fejl i årsopgørelsen, ellers hænger Accenture i en meget tynd tråd«, siger Lars Engberg. Balladen om de københavnske lønninger begyndte i sommer. Det internationale konsulentfirma Accenture havde vundet udliciteringen af lønudbetalingerne. Det skulle give kommunen en besparelse på 43 millioner kroner over de næste seks år, men i stedet har et internt notat gjort op, at skiftet af lønsystem betyder ekstraudgifter sidste år og i år på 35 millioner kroner. 200 fejl i januar Det lykkedes Accenture at klare udbetalingen af lønnen for januar til 43.600 månedslønnede med omkring 200 fejl, hvilket er inden for den fejlmargin, som er accepteret i kontrakten med Københavns Kommune. Spændingen samler sig i høj grad om, hvorvidt det kan lykkes at lave rigtige årsopgørelser for medarbejderne. Tusindvis af medarbejdere har nemlig oplevet, at fejl, som opstod sidste år, er gået igen på lønsedlerne måned efter måned. De fejl skal rettes, ellers bliver årsopgørelserne forkerte, når Told & skat sender dem ud i midten af marts. »Vi er tæt på at få ryddet op i de fejl, som har været. Vi forventer at være igennem oprydningsarbejdet, og lønsystemerne fungerer godt fremadrettet, så jeg forventer, at vi klarer den«, siger Jakob Kraglund. Overborgmesteren holder muligheden åben for, at der kan komme flere erstatningssager på grund af fejl, som måtte opstå i den kommende tid - men det afviser Jakob Kraglund. »Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at betale yderligere erstatning«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
-
Trump glemte at fortælle, at Saudi-Arabien satte en kæp i hjulet
-
Elisabet Svane: I udgangspunktet er Troels Lund Poulsens mandat umuligt
-
Han har det hele: Smuk kæreste, karriere, herskabslejlighed. Men han er også en lille smule psykopat
-
Kongerunde nummer to: Presset stiger på Messerschmidt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























