I løbet af de seneste to et halvt år er antallet af langtidsledige steget med 12.100 personer. Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mens antallet af langtidsledige i begyndelsen af 2002 var på 84.600 personer, var antallet af langtidsledige i sommeren 2004 oppe på 96.700 personer. Det svarer til en stigning på 14,3 procent. 'Slap politisk indsats' Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen beklager, at stigningen i den generelle ledighed er slået ud i stigende langtidsledighed. »Langtidsledigheden behøver ikke nødvendigvis at følge den generelle ledighed. En stigende ledighed kan betyde, at flere mennesker oplever nogle kortere ledighedsperioder. Men når langtidsledigheden stiger, er problemet, at flere mennesker har mistet kontakten til arbejdsmarkedet«, siger han. Han skyder skylden for den stigende langtidsledighed på en slap politisk indsats. Han henviser til, at den socialdemokratiske regering gennem 1990'erne fik en ledighed fra omkring 350.000 ned på 140.000 ved at sætte gang i økonomien, og fordi man førte en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik. Hænderne i skødet »Den nuværende regering har indtil for nylig siddet med hænderne i skødet i forhold til konjunkturtilbageslaget. Den har troet, at væksten ville komme af sig selv. Man greb så ind med forårspakken, men det var meget sent«. »En del af tilbagegangen i den danske økonomi skyldes, at det er gået dårligt i Europa, og det kan man jo ikke klandre regeringen for. Men man kan klandre regeringen for, at den ikke forsøger at dæmme op for det«, siger Lars Andersen.