Danskerne kan efter alt at dømme se frem til højere elpriser de kommende år. For selv om elmarkedet gradvis er blevet liberaliseret, og der er heftig konkurrence mellem danske DONG og svenske Vattenfall om at få kontrollen over Elsam og dermed den danske elproduktion, betyder underliggende strukturelle forhold på elmarkedet, at markedsprisen på el stiger. Stigning mellem 5 og 50 procent I værste fald stiger markedsprisen med 50 procent i forhold til de aktuelle 20 øre pr. kilowatt, i bedste fald med bare 5 procent frem til 2007. Sådan lyder vurderingen fra den uafhængige konsulentvirksomhed Econ, der har speciale i energimarkedet. »Vores vurdering er, at forbrugerne, ligegyldigt hvad, nok må forvente lidt højere priser på sigt. Det er, fordi elmarkedet er presset, der bliver investeret for lidt i produktion, og der er for lidt kapacitet. Og det vil alt andet lige hæve priserne«, siger direktør Jørgen Abildgaard fra Econ. Størst stigning i erhvervslivet Da langt den største del af husholdningernes elregning består af diverse afgifter, og kun cirka 10-15 procent er den rene markedspris for el, vil regningen til forbrugeren derfor begrænses til et stigning på 1 til 6 procent. Erhvervslivet, der ikke er så afgiftsbelagt som husholdningerne, vil opleve større stigninger. Svenskere sat ud af spillet Det statslige olie- og gasselskab DONG meddelte lørdag, at det mener at kontrollere 64 procent af aktierne i Elsam, der er Danmarks største producent af el. Dermed snød DONG det statsejede svenske energiselskab, Vattenfall, der har prøvet at få fingre i netop Elsam. En planlagt fusion mellem DONG og Elsam, som har opbakning fra 171 af Folketingets medlemmer, kan derfor efter alt at dømme føres til ende. Ifølge Jørgen Abildgaard er det ikke entydigt, hvordan selve fusionen mellem de danske energigiganter vil påvirke priserne. »DONG skal ud at låne en masse penge (op til 11 mia. kr., red.) for at gennemføre fusionen, og det koster en del for dem. På den anden side er jeg ikke i tvivl om, at der er synergieffekter mellem de to selskaber, som giver gevinster. Det vil uden tvivl koste nogle arbejdspladser i de to selskaber. Så det kan meget vel tænkes at være neutralt i forhold til elpriserne«. Politisk indflydelse Danske politikere har i to omgange åbnet op for salg af eldistributionsselskaberne og skabt rammerne for en børsnotering af DONG, hvor man vil acceptere et salg af maksimalt 49 procent af statens aktier i DONG. »Det lægger op til, at man stadig ønsker at have en politisk indflydelse på den danske energisektor. Trods liberaliseringen har man set, at politikerne, ikke mindst i de nordiske lande, blander sig meget kraftig igen, fordi man har været bekymret for, at energiselskaberne tænkte mere på markedet end på forsyningssikkerhed, forbrugerne og miljø«, siger Jørgen Abildgaard. F.eks. har Vattenfall haft en meget aggressiv europæisk strategi og fik sidste år besked fra de svenske myndigheder på, at det var vigtigt, at de også tænkte på, at den svenske industri kunne få el nok, så de var internationalt konkurrencedygtige. Konkurrencemyndigheder på dupperne Jørgen Abildgaard forudser derfor, at også de danske konkurrencemyndigheder vil lægge sig stærkt i selen for at sikre elforsyningen og konkurrencen i forbindelse med en eventuel godkendelse af DONG-Elsams fusion. »Der vil så være et selskab, der sidder på den danske elproduktion. Og selv om vi er en del af et større nordisk elmarked, vil konkurrencemyndighederne nok stille en række betingelser for at godkende en fusion. Det kunne for eksempel være at udbygge nogle transmissionsledninger, så der blev bedre adgang til det tyske marked. Eller noget andet, der sikrer en tilfredsstillende konkurrence på markedet«, siger Jørgen Abildgaard. Vattenfall havde lørdag ikke nogen kommentar til den nye situation.