Sagen i Vietnam mod den danske bankmand Kim Brix Andersen har taget en overraskende drejning. Danskeren fik besked på at møde til en ny afhøring i det fængsel, han opholdt sig i gennem 15 måneder og 20 dage indtil løsladelsen 20. januar. Samtidig kræver Dansk Folkeparti, at Danmark stopper bistanden til Vietnam, hvis Kim Brix Andersen ikke får sit pas om senest syv dage. Indkaldt til afhøring Det var undersøgelsesdommer Vo Binh Long, der indkaldte den danske bankmand til afhøring på torsdag kl. 8.30. Det sker i forlængelse af, at Folkets Domstol i Dong Nai i forrige uge bad politiet om at genoptage efterforskningen i den spegede sag. Kim Brix Andersen håber, at den nye afhøring er udtryk for, at der er ved at komme skred i sagen. »Jeg er glad for, at efterforskningen er genoptaget og glæder mig til at fremlægge beviser for min uskyld. Jeg håber, at myndighederne nu kommer til fornuft og dropper sagen«, siger Kim Brix Andersen, der er strandet i det kommunistiske land, så længe hans pas tilbageholdes af myndighederne. Nægter sig skyldig Vietnameserne mener, at danskeren har været med til at franarre udenlandske investorer omkring 35 millioner kroner, som de investerede i et stenbrud. Danskeren har fra første færd erklæret sig uskyldig, men risikerer i værste fald dødsstraf, hvis domstolen finder ham skyldig. Trods et massivt dansk pres - senest i form af en erklæring fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der for et par dage siden udtrykte forventning om , at »denne sag ender positivt« - har Kim Brix Andersen stadig ikke fået sit pas. Trusler fra DF Dansk Folkepartis Peter Skaarup betegnede det som »helt urimeligt«, at de vietnamesiske myndigheder ikke vil udlevere passet og opfordrede statsministeren til at lade den danske ambassade udfærdige et nyt pas til danskeren. »Såfremt der er noget til hinder for dette, vil jeg alternativt foreslå, at vi indstiller al bistand til Vietnam, hvis ikke Kim Brix Andersen er kommet ud af landet inden en uge«, hed det i Peter Skaarups skrivelse til Anders Fogh Rasmussen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce