Alan Greenspan, USA's nationalbankdirektør, er blevet taget med bukserne nede. I alt for lang tid troede Greenspan og hans stab i Federal Reserve (Fed), at de havde styr på inflationen. Men nej. De sidste fire måneder er den amerikanske inflation tiltaget overraskende kraftigt, og det er ifølge økonomer et forvarsel om højere rente og problemer i økonomien - ikke kun i USA, men også i Europa og Danmark. Højere renter Det mener blandt andet økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen fra Københavns Universitet. »Alle har troet, at inflationen var under kontrol, fordi centralbankerne siger, at de styrer efter at holde en stabilt lav inflation på omkring 2 procent. Men Greenspan har bare været heldig indtil nu«, siger Jakob Brøchner Madsen. Han mener, at inflationen har ulmet længe. »Der har længe været et underliggende inflationspres, og det vil nu slå ud i højere varepriser og højere renter«, siger Brøchner Madsen. Pres på inflationen Inflationen i USA bliver presset op af to ting: Dels betyder den lave dollarkurs, at de varer, som amerikanerne importerer, bliver dyrere. Dels har Federal Reserve skubbet voldsomt til økonomien og lånelysten ved at holde meget lave renter i en lang periode. USA og Europa svømmer simpelt over med likviditet, og långivningen er fordoblet på 10 år. Så lige nu spadserer inflationen i USA rask af sted med årlige stigninger på 3,3 procent. Også den såkaldte kerneinflation - inflationen fratrukket særlig følsomme priser som f.eks. energi og fødevarer - marcherer hurtigt. Centralbankerne holder meget øje med netop kerneinflationen, så for Alan Greenspan kommer meldingen om, at kerneinflationen i USA er steget fra lidt over 1 til 2,2 procent i løbet af 2004 ikke som en god nyhed. »Den amerikanske centralbank har været for lempelig med renten; den har taget chancer, og det ser vi resultatet af nu. Inflationen er den første indikator på, at noget er på vej«, siger cheføkonom Carsten Valgreen fra Danske Bank. Rentehop ignoreres Amerikanerne er dog begyndt at reagere ved at hæve renten igen. Overraskende nok har finansmarkedet ikke taget megen notits af hverken højere officiel rente eller stigende inflation. Renten på de normalt så inflationsfølsomme lange obligationer er endda faldet og ligger lige nu på under 5 procent for en 30-årig obligation. En lignende tendens kan ses i Europa, hvor renten er et halvt procentpoint lavere end i USA. »Det er meget usædvanligt, og faktisk er det svært at forklare de meget lave renter for tiden. Men det er, som om markedet tror, at den officielle amerikanske rente kun kan stige til 3,5 til 4 procent og så ikke mere«, siger Carsten Valgreen. Lange renter vil stige Men når det går op for folk, at der er et inflationspres, og at Federal Reserve sagtens kan gå længere op med renten, vil det ifølge Danske Banks cheføkonom også betyde rentestigninger i de lange obligationer. Jakob Brøchner Madsen er endnu mere kontant i sin vurdering. »Jeg mener, at vi har en egentlig boble på obligationsmarkedet«, siger han. Både Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) giver indtryk af, at inflationen er vel under kontrol. Alligevel anes der en stigende bekymring i nogle af de sidebemærkninger, der kommer ud fra ECB i øjeblikket. »Som følge af pengemængdevækstens styrke i de senere år er der stadig betydelig mere likviditet til rådighed i euroområdet, end der er behov for til at finansiere en ikkeinflationær vækst ... Samtidig vil kombinationen af et stort likviditetsoverskud og en kraftig kreditvækst i nogle lande kunne medføre uholdbare prisstigninger på ejendomsmarkedet«, skriver Den Europæiske Centralbanks direktion i sin månedlige leder. »Det viser, at ECB er bekymret. Og i sidste ende vil vi også få det at mærke i Danmark, og det er især husejere, der vil mærke det som højere rente og faldende huspriser«, siger Jakob Brøchner Madsen.