Det fik langt større konsekvenser, end Anne Gudme havde fantasi til at forestille sig, da hun sidste år modstræbende lod sig overtale til at blive fotograferet af en ejendomsmægler fra Danbolig-kæden. Den 24-årige teologistuderende havde solgt sin lejlighed. Midt i de sidste papirformaliteter i butikken på Nørrebro spurgte mægleren, om han ikke måtte tage et billede af hende, der skulle bruges til en enkelt annonce i en enkelt lokalavis. Men Anne Gudme mødte bagefter sit eget ansigt i flere aviser og på de reklameløbesedler, der i stor stil deles ud i boligkvarterer - også i hendes egen opgang. Og under billedet var hun citeret for en kæk udtalelse om Danboligs fortræffelighed samt en - synes hun - fortrolig oplysning om fortjenesten på lejligheden, som samtidig var baseret på et besynderligt regnestykke. Hele citatet var opfundet af mægleren. »Jeg føler mig som et offer for dårlig etik, for det er evident, at sådan noget gør man ikke. Jeg var ellers godt tilfreds med salgsforløbet, men det her er klodset«, siger Anne Gudme. Ifølge vicedirektør i Forbrugerstyrelsen Annelise Fenger har Danbolig på flere punkter brudt markedsføringsloven. Derfor bør Anne Gudme have kompensation af mægleren, påpeger hun. Sagen får nu styrelsen til at præcisere over for både forbrugere og erhvervsdrivende, at der bør laves klare, skriftlige aftaler, hvis kunder bruges i markedsføring. De såkaldte testimonials - reklamer, hvor glade kunder priser deres gode oplevelser med en virksomhed - er især udbredt blandt ejendomsmæglere, rejsebureauer, banker og køkkenfirmaer. »Disse problemer er ikke nye. Den tidligere forbrugerombudsmand tog en lignende sag op i 1975. Så det er altså noget, der har været fremme før«, siger Annelise Fenger til Forbrugerstyrelsens nyhedsbrev. I Danbolig kan marketingchef Mikkel Heideby godt se, at sagen er uheldig. Han oplyser, at kæden ikke tidligere har haft retningslinjer for den type reklame. »Vi beklager den her sag, for det er ikke godt nok. Men vi har netop sendt et skriv ud til vores indehavere om, at hvis de bruger kunder i markedsføring, så skal der være klare aftaler om det medie, annoncen bruges i, antallet af annoncer og en skriftlig godkendelse af de udsagn fra kunden, man bruger«, siger Mikkel Heideby. Bryder den enkelte mægler disse retningslinjer, vil Danbolig tage kontakt for at præcisere dem. Og i alleryderste konsekvens kan overtrædelser betyde, at mægleren ryger ud af kæden, tilføjer han. Da Anne Gudme til sidst sagde ja til fotograferingen, blev der ikke nævnt noget om, hvordan billedet skulle bruges. Men selv havde hun forestillet sig, at det ville blive trykt ved siden af en tekst i stil med »en tilfreds kunde« - hvad hun faktisk også var. I stedet lød teksten blandt andet: »Sælge, det kan de sgu i Danbolig, for to uger efter var min lejlighed solgt til prisen, 100.000 kroner over et andet bud«. Brud på fortrolighed Ud over at tonen i citatet efter Anne Gudmes mening er plat, er hun særlig irriteret over, at den økonomiske del af handlen overhovedet nævnes. Det synes hun er helt fortroligt. »Desuden er det en spekulativ måde, det beløb er fremkommet på. Jeg fik både Danbolig og Home til at vurdere lejligheden, et halvt år før den blev sat til salg. De to bud var næsten ens. Da jeg så vendte tilbage til Danbolig for at sælge den, var vurderingen blevet 100.000 højere - på grund af prisstigninger i markedet. Det er en ufin måde at måle beløbet på i forhold til en anden mægler«, siger Anne Gudme. Ifølge Mikkel Heideby er testimonials et godt virkemiddel, som mæglerne vil fortsætte med. »I stedet for at skrive i en annonce, at man er dygtig, er det meget mere troværdigt, at en kunde fortæller, hvad han eller hun har oplevet på sin egen krop«. Men det kræver vel så også, at det virkelig er troværdigt?

»Ja, fuldstændig enig«. Vicedirektør Annelise Fenger fra Forbrugerstyrelsen mener, at Anne passende kan kræve at få de 100.000 kroner, som Danbolig mener, hun har tjent på at vælge netop dem. På spørgsmålet om, hvorvidt Anne Gudme skal have kompensation for sin ufrivillige medvirken i mæglerens reklame, svarer Mikkel Heideby, at hun, så vidt han er orienteret, allerede har fået en. Men Anne Gudme har ikke hørt fra Danbolig på Nørrebro. Hun overvejer dog at skrive til mægleren. »Det vigtigste er, at de ikke gør det her igen over for andre, der ikke har lyst til at være med. Det kan ikke være så svært at finde nogen, der faktisk gerne vil stille op til deres fifteen minutes of fame«.