Gå i banken og hæv 88,75 kroner, så tit du kan, og gør det ikke mindst torsdag 27. januar - altså torsdag i næste uge. Sådan lyder opfordringen i en e-mail, der mandag landede i denne signaturs indboks, og som meget vel kan være på vej til din. Protest mod gebyr E-mailen er et led i kampen mod det forkætrede dankortgebyr, som bankerne har pålagt butikkerne. Butikkerne har igen pålagt kunderne gebyret, med det resultat at det de fleste steder koster 50 øre ekstra, hvis man betaler med dankort. Men hvorfor skal man så gå i banken, og hvorfor hæve netop 88,75 kroner? »Fordi det er en 25-øre, en 50-øre, en 1-krone, en 2-krone, en 5-krone, en 10-krone, en 20-krone og en 50'er. Den absolut vanskeligste udbetaling og et maksimalt pres på deres kontantbeholdning«, står der i den anonyme e-mail. Torsdag 27. januar I e-mailen opfordres man til at sende beskeden videre til så mange som muligt, så aktionen virkelig kan mærkes torsdag 27. januar, som er udset som en mærkedag, hvor alle skal gå i banken og hæve de syv mønter og den enlige seddel. Indtil da skal man bare sådan sjathæve beløbet, hver gang man kommer forbi en filial. Vi besluttede os straks til at rykke i marken og efterprøve, hvor vanskelig sådan en udbetaling er, og i Nordea på Rådhuspladsen gik vi ind, smed dankortet på disken og bad ekspedienten om 88,75 kroner. Og med et snuptag, der ville vække misundelse hos en grønlandsk rejepiller, hev hun en 25-øre, en 50-øre, en 1-krone, en 2-krone, en 5-krone, en 10-krone, en 20-krone og en 50'er op på disken i løbet af et par sekunder. Hele ekspeditionen tog under 30 sekunder, fra vi kom hen til kassen, og underskriften var sat, til pungen var blevet fyldt med mønter. Adspurgt oplyste hun, at jeg foreløbig var den eneste, der har hævet 88,75 kroner. 'Folk kan hæve hvad de har lyst til' På samme måde gik det i filialen over for Hovedbanegården, hvor mønterne igen blev lagt på bordet, hurtigere end en kasinodealer kan nå at dele jetoner ud. Heller ikke her havde der været andre inde og hæve dette beløb. Da vi fortalte om kædebrevet, lød det fra ekspedienten. »Nå, det vil jeg da fortælle de andre. Men det er ikke noget problem, folk kan hæve, hvad de har lyst til«. 'Gebyr var dråben' Hos Finansrådet, der er bankernes interesseorganisation, ønsker man ikke at kommentere aktionen. Det gør man heller ikke hos Dankort A/S, der administrerer reglerne omkring dankort. Direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl vil ikke opfordre folk til at deltage i aktionen, som han dog godt forstår baggrunden for. »Jeg ser det som et udtryk for, at dankortgebyret har været dråben, der for nogen har fået bægeret til at flyde over med hensyn til bankernes gebyrpolitik«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce