Trods både folkelige og politiske protester skal danskerne også fremover betale 50 øre ved kassen, hver gang de svinger dankortet. Sådan lyder meldingen fra erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K), der tirsdag havde indkaldt til møde med de politiske partier bag aftalen om dankortgebyret. Loven tæller Selv om det nye chipdankort ikke fungerer optimalt, fortsætter gebyrerne uændret. Parterne bag aftalen - Finansrådet, Dansk Handel & Service og Forbrugerrådet - har nemlig meddelt ministeren, at de stadig bakker op. »Jeg er nødt til at forholde mig til loven og den aftale, der er indgået. Det drejer sig om, at dem, der indgik aftalen, stadig står bag den«, siger Bendt Bendtsen. Han vil i stedet undersøge konkurrenceforholdene hos banker og butikker, omkostningerne ved at drive dankortet, samt hvor mange butikker, der opkræver gebyr, uden at det er lovpligtigt. Stort pres Op til mødet har der været politisk pres fra størstedelen af oppositionen og Dansk Folkeparti for at sætte det omstridte gebyr i bero indtil videre. »Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kunne finde sammen om at suspendere gebyret, mens undersøgelserne står på«, siger erhvervsordfører Colette Brix (DF). Syltekrukke Men undersøgelsen, som bliver udført af Konkurrencestyrelsen, bliver kritiseret af eksperter, der har fulgt området tæt. Man har nemlig allerede udført et stort udredningsarbejde forud for dankortforliget i 2003. »Nu udreder man igen for at køle gemytterne lidt ned, fordi det kører enormt dramatisk lige nu. Men jeg har ikke meget tillid til, at det fører til væsentlige nye informationer. Det er bare at sige timeout, at putte det i en syltekrukke«, siger lektor Peter Erling Nielsen fra Københavns Universitet, der sad med i det oprindelige betalingskortudvalg i 1984. Bankerne er også skeptiske. Gebyrsystemet skal først komme ordentligt i gang, før det er meningsfuldt at indlede en undersøgelse, siger Danske Banks direktør Peter Straarup, der også er formand for bankernes interesseorganisation, Finansrådet.