Detailhandlen raser over chipdankortet

Detailhandlen raser over chipdankortet, mens bankerne mener, at alting går fint. - Foto: Kim Agersten
Detailhandlen raser over chipdankortet, mens bankerne mener, at alting går fint. - Foto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Bankerne er endnu ikke færdige med at omstille kontantautomaterne, så deadline for det ny dankort med chip er rykket til 1. april 2005. Og i de få butikker, der har taget de nye chipkortlæsere i brug, slås ekspedienterne - og kunderne - med ventetid ved betaling med dankort. Ventetid Langt de fleste butikker - 98.000 ud af de cirka 110.000, der tager imod dankort - har dog endnu ikke skiftet den gamle dankortautomat ud. Og skulle de få lyst til det, er der også her ventetid. Kun en ud af tre leverandører af chipkortlæsere kan rent faktisk levere varen, de to øvriges terminal er endnu ikke godkendt af bankerne. Og sommeren over har der været stor utilfredshed med, at der ikke længere er foto og laserindgraveret underskrift på bagsiden af kortet. Bankerne: Omstilling en stor succes Alligevel betegner bankerne det ny dankort og implementeringen af det som en succes. »Der har været tale om et meget stort it-projekt, og det har vist sig, at der har været lidt småfejl. Men der er lavet en fremtidssikring af dankortet med chippen - en ny teknologi, der afløser den gamle magnetstribe«, siger vicedirektør i bankernes brancheorganisation Klaus Willerslev-Olsen. Detailhandlen: For dårligt og for langsomt Detailhandlen ser noget anderledes på indførelsen af det ny dankort. Juridisk direktør Kim Munch Lendal fra Dansk Handel & Service (DHS) er ikke i tvivl, når han bliver spurgt. »Det er gået dårligt, og det er gået for langsomt. Det er ikke holdbart, når man har bearbejdet markedet til at investere«, siger han. Forbrugerrådet, der ligesom DHS har været med til at indgå dankortaftalen, er mere tilfreds. »Ud over at forbrugerne skal være opmærksomme på gebyret, er der ikke det store«, siger økonom i rådet Morten Westergaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her