Frifundet. Sådan lyder julegaven fra en enig Højesteret til de fire tidligere direktører i Midtbank, Steen Hove, Ib Schmidt Hansen, Bjarne Degn og Eskild Thygesen. Dermed er der sat endeligt punktum i Danmarkshistoriens største sag om insiderhandel. Købte egne aktier Dommen har været imødeset med spænding, da de to laverestående retsinstanser har været nærmest lodret uenige i deres domme. Byretten i Herning idømte Midtbanks direktører betingede fængselsstraffe for at have bedrevet insiderhandel. Ledelsen opkøbte en stor portion af bankens egne aktier, før det blev offentliggjort, at banken i 2001 blev overtaget af Svenske Handelsbanken. Ikke for egen vinding Da handlen blev offentliggjort, steg aktierne i Midtbank, og dermed var der store penge at hente hjem for personer, der havde købt aktier inden Svenske Handelsbankens køb af Midtbank. Men i foråret omgjorde Vestre Landsret byrettens dom med det argument, at bankbosserne ikke foretog handlen for egen vindings skyld, eftersom aktierne blev købt af banken og for bankens egne penge. Og det er denne dom, Højesteret nu har stadfæstet. Højesteret tilføjer endvidere som argument for frifindelse, at Midtbanks forhandlinger om fusionen med Svenske Handelsbanken kun var på et indledende stadie, da banken købte egne aktier i 2001. Bagmandspolitiet taber Dagens dom er et stort slag for Bagmandspolitiet, der som anklagemyndighed i sagen står som den store taber. Det var bagmandspolitiet, der efter landsrettens dom anmodede procesbevillingsnævnet om lov til at anke til Højesteret. Det er sjældent, at en tredje retsinstans inddrages, men procesbevillingsnævnet besluttede at prøve sagen ved Højesteret på grund af omfanget af den principielle sag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee