Bagmandspolitiet burde have store moralske tømmermænd efter nederlaget i Midtbank-sagen. Det mener de tidligere tiltalte i den store insidersag. Som den nu frikendte Steen Hove, tidligere direktør for Midtbank, udtrykker det: Politichef har 'forklaringsproblem' »Jeg mener ikke at denne sag var Danmark værdig. Jeg håber, at de ansvarlige hos Bagmandspolitiet nu laver en grundig evaluering af forløbet, bl.a. hvordan det kunne være, at der blev lækket oplysninger til pressen tidligt i forløbet«. Steen Hove mener, at Bagmandspolitiets øverste chef Henning Thiesen har et kæmpe forklaringsproblem efter at have trukket ham gennem retssager for byretten, landsretten og sidst Højesteret, der så endeligt frifandt ham og hans medtiltalte for insiderhandel. Sagen nødvendig Men i Bagmandspolitiet, eller Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, SØK, som politienheden formelt hedder, afviser Henning Thiesen udfaldet fra Steen Hove. »At blive tiltalt for alvorlig kriminalitet er altid forbundet med betydelige menneskelige omkostninger. Det er det for Steen Hove og de andre tiltalte i Midtbank-sagen. Ligesom det er for alle andre, der hver dag bliver tiltalt for alvorlig kriminalitet«, siger Henning Thiesen. Han holder fast i, at sagen var nødvendig at føre hele vejen til Højesteret. »Alle der har fulgt denne sag vil være enig med mig, at det var nødvendigt at rejse den. Finanstilsynet, som anmeldte sagen til os, mente, at der var tale om en strafbar overtrædelse af værdipapirhandelsloven. Samme resultat kom vi også frem til efter grundige overvejelser. Det gjorde byretten også. Og to ud af seks dommere i landsretten mente det samme«, siger Henning Thiesen. Sjælden tilladelse Han henviser til, at Procesbevillingsnævnet gav en meget sjælden tilladelse til, at Bagmandspolitiet kunne føre sagen helt til Højesteret. Hele det forløb viser, ifølge Henning Thiesen, at det var rigtigt at føre sagen. Hvordan kan Bagmandspolitiet tåle at få den slags nederlag? »Vel taber vi sager, men vores statistikker viser, at vi får domfældelser af de tiltalte i tæt på 90 procent af de sager, vi fører. Myten om, at vi taber de store sager, finder du især i tre sager, der ligger langt tilbage i tid. Vi har Bonde Nielsen- og Kay Wilhelmsen-sagerne fra 1986. Og Jydebrødrene taber vi i 1990«.