Elgiganten holder udsalg og lover »rablende lave priser«. Men i tilbudsavisen, der udkom i weekenden, hæver Nordens største elektronikkæde priserne og giver forbrugerne tomme løfter om store besparelser. Det viser en sammenligning af Elgigantens priser før og under udsalget, som Politikens julepatrulje har foretaget. »Det strider mod loven. Under et udsalg skal virksomheden markedsføre varerne til en lavere pris end umiddelbart før«, siger Anna Lund Jepsen, ekspert i forbrugerforhold på Syddansk Universitet. »Dårlig forretningsmoral« Hun mener, at Elgiganten udviser »dårlig forretningsmoral«. Kædens udsalg begyndte mandag. En række dvd-optagere, digitalkameraer og videokameraer er sat i gennemsnit 380 kroner op i pris i tilbudsavisen. Andre varer har fået en kunstig høj førpris, så besparelsen ser større ud, end den rent faktisk er. Endelig står nogle produkter til præcis samme pris nu som før udsalget. »Elgiganten udnytter, at forbrugerne har særlig lyst til at handle under et udsalg, hvor de har en berettiget forventning om at spare penge«, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet. Garanti fra direktør Jesper Boysen, direktør i Elgiganten, afviser kritikken og siger, at udsalgspriserne allerede er forældede. »I begyndelsen af december satte vi en række priser ned. Problemet er så, at vi lukker vores tilbudsavis en hel måned før, den kommer ud. Derfor kan det forekomme, at udsalgsprisen er højere. Men jeg garanterer, at kunderne får den nye lave pris i forretningen«, siger han. Ikke desto mindre skriver Anette Høyrup nu til Forbrugerombudsmanden og beder ham sætte en stopper for Elgigantens metoder. Hun opfordrer forbrugere, der føler sig snydt, til at kræve penge retur fra Elgiganten. Hvis det ikke hjælper, må de gå til Forbrugerklagenævnet. Ulovlig praksis Carsten Strøjer, jurist hos Forbrugerombudsmanden, oplyser, at der under hvert udsalg er eksempler på, at forretninger pumper førpriserne kunstigt op for at lokke kunderne til at købe. Han leder i øjeblikket en kulegravning af den tendens. »Det er ulovligt at skilte med falske førpriser, og det strider mod god markedsføringsskik at kalde det udsalg, hvis butikker kører videre med samme priser eller ligefrem hæver dem under udsalget«, siger han. Det er ikke første gang, at Elgiganten får på puklen for sin markedsføring. Julepatruljen afslørede for nylig, at Elgigantens priser er højere end hos konkurrenter, til trods for at kæden garanterer forbrugeren markedets laveste priser på elektronik. Branchen erkender, at den har ondt i troværdigheden og vil fremover anmelde butikker, der bryder loven, til Forbrugerombudsmanden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.