A.P. Møller - Mærsk sælger halvdelen af aktiviteterne i det traditionsrige Disa, Dansk Industri Syndikat. For en beskeden købesum på 112 millioner kroner, plus en portion gæld, overtager jyske Dantherm Disas produktion af luftbehandlingsanlæg. Med købet mere end fordobler Dantherm sin omsætning, så den når tæt på 2,8 milliarder kroner i 2005. Dårlig til industri Det er ingen hemmelighed, at A.P. Møller - Mærsk gennem en række år har kæmpet med elendig økonomi i sine industriselskaber - og Disa skiller sig på ingen måde positivt ud. Det, kombineret med A.P. Møller - Mærsks ønske om at fokusere på kerneforretningen, hvor rederidrift og olieudvinding er afgørende, har fået koncernen til at sælge ud af sine sideaktiviteter. Væk er Maersk Medical, Maersk Data og dele af Roulunds Fabriker. Og der er ingen tvivl om, at tabsgivende Maersk Air kan være næste på listen, hvis flyselskabet ikke rettes op. Forskellige aktiviteter Efter salget er Disa nærmest halveret. Ventilationsdelen, hvor selskabet Disa Air blandt andet leverer avancerede ventilationsanlæg og udstyr til industriproduktion, omsatte for 900 millioner kroner. Hvorfor sælger I ventilationsdelen af Disa? »Ventilationsdelen hænger ikke sammen med vore traditionelle støberiaktiviteter, som vi nu fokuserer på. Det er to helt forskellige aktiviteter«, siger direktør Bent Carlsen, der står i spidsen for A.P. Møller - Mærsks industriaktiviteter. Nu sælger I halvdelen af Disas aktiviteter. Er I ved at afhænde hele Disa? »Jeg har ikke yderligere kommentarer«, siger Bent Carlsen. En del af betalingen for Disa betales med aktier for cirka 50 millioner kroner. Det gør A.P. Møller - Mærsk til en af de store aktionærer i Dantherm, men intet tyder på, at A.P. Møller - Mærsk forbliver aktionær i selskabet de næste mange år. »Vi modtager aktierne som en del af betalingen. Vi får aktier, som er salgbare, men hvad der skal ske med dem, kan jeg ikke sige«, siger Bent Carlsen. Dantherm havde den store tegnebog fremme i går. Ud over at købe Disa Air købte selskabet også Siemens Technology Services, et køb som bidrager med en omsætning på yderligere 400 millioner kroner. Efter købet beskæftiger koncernen cirka 2.800 ansatte, med hovedparten i Danmark. Som en konsekvens af købet overvejer koncernen at øge produktionen i Polen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen