En slagter overfører fækale bakterier til skinkesalaten, fordi han ikke vasker hænder efter toiletbesøg. Andre sælger rullepølser, roastbeef, flæskesteg og hakket kød, der er fyldt med bakterier. En smørrebrødsforretning lægger kartoffelsalat på 'køl' ved 13 grader. Sådan lyder et pluk fra Fødevarestyrelsens database over hygiejnen hos slagtere, delikatesse- og smørrebrødsforretninger samt supermarkeders slagterafdelinger. Fordærvet mad giver dårlig mave Hver fjerde virksomhed bryder de regler, der skal beskytte forbrugeren mod fordærvet mad, der giver ondt i maven, diaré og feber. De får en sur, mellemfornøjet eller en småsmilende smiley, viser julepatruljens gennemgang af listen over de 1.800 forretninger, kontrollørerne har besøgt. »Det er en kedelig udvikling. Slagterne arbejder med let fordærvelige fødevarer, og derfor skal hygiejnen og kølefaciliteterne være i top. Butikkerne skal arbejde på at få lutter glade smil, så forbrugeren kan være sikker på, at varerne er i orden«, siger Henrik H. Jensen, der er vicedirektør i Fødevarestyrelsen. Bjarne Streyffert, fødevarechef i København, oplyser, at slagtere uden en storsmilende smiley har problemer med hygiejnen, gør dårligt rent og opbevarer kød ved for høje temperaturer. Egenkontrollen er også ringe. Kontrolrapport skal være synlig Dermed risikerer forbrugeren både salmonella og roskildesyge, siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut: »Bakterierne vokser ikke, hvis madvarerne bliver opbevaret ved en temperatur på under fem grader. Men lader man en palle kød stå et par timer uden for kølerummet, før det bliver skåret op og lagt i køledisken, så får bakterierne gode vækstbetingelser«. Gitte Gross, bromatolog i Forbrugerrådet, siger, at forretningerne skal hæve standarden, så forbrugeren er sikker på at købe mad, der er spiselig og ikke sundhedsskadelig. Hun opfordrer forbrugeren til at tjekke kontrolrapporten, der skal være synlig i butikken. »Forbrugeren bør ikke handle hos dem, der gentagne gange overtræder reglerne«, siger Gitte Gross. Lovgivning gøres til tegneserie Dansk Handel & Service kalder det problematisk, at hver fjerde butik bryder reglerne. Brancheorganisationen taler jævnligt med medlemmerne om de sure smileyer, siger konsulent Christian Hjorth-Hansen. »Der arbejdes i øjeblikket på at forbedre forholdene. Forretningerne forstår nu, at en glad smiley i vinduet er et parameter i kampen om kunderne«, siger han. Danske Slagtermestres Landsforening mener, at smiley-ordningen forgæves »prøver at reducere flere tusinde siders kompliceret lovgivning til en tegneserie«. »En smiley giver et forsimplet billede. En stor del af de løftede pegefingre bliver givet, fordi virksomhederne ikke lever op til en række administrative krav i deres egenkontrol. Det har ingen betydning for kvaliteten af varerne«, siger foreningens direktør, Lars Bode. Den forklaring køber fødevaremyndighederne ikke. »En dårlig egenkontrol viser, at virksomheden ikke har styr på produktionen. Dermed får den svært ved at forhindre, at forbrugeren køber fordærvede varer«, siger fødevarechef Bjarne Streyffert.