Mødevirussen breder sig over hele landet. Det er den samstemmende melding fra professionelle mødedeltagere, som Politiken har talt med. De fleste er enige om, at der bør ske indgreb i mødekulturen. Og det bliver der. Økonomi- og Erhvervsministeriet støtter med et millionbeløb et forsøg på at designe langt mere effektive møder. Forskningsinstitutionen Learning Lab Denmark arbejder sammen med fire private virksomheder på projektet. Det retter sig både mod interne og eksterne møder. Forskningsleder Ib Ravn, Learning Lab Denmark, mener, at mange møder er blevet diffuse. Han efterlyser bedre mødeledelse. »Spillereglerne for det gode møde skal findes ved at kombinere den moderne virksomheds åbne og frie samværsform med den mere stramme og fokuserede stil, vi kender fra traditionel ledelse«, siger Ib Ravn. Fremkalder stress Konsulent Jesper Holdflod Pallesen, DJØF, som organiserer de fleste af de professionelle mødedyr, konstaterer, at mange møder er stressende. »Hver tredje kvindelige medlem af DJØF er stresset og hver fjerde mand er det. En af årsagerne er fyldte mødekalendere«, siger han. Når driftschef Peter Draminsky fra Radisson SAS Scandinavia på Amager praktiserer en ny mødeform, er det uden bord og papirer. Også det smarte Power Point-oplæg er blevet skrottet. »Folk bliver i første omgang usikre, men fordelen er, at folk ikke kan sidde og gemme sig. De er på scenen«, siger han. Direktør Peter Sterup, Primetime Kommunikation, hvis karriere er fyldt med møder, siger, at mødeiveren også handler om mode og prestige. Møder er nødvendige Mange møder er nødvendige. Men ordet møde kan også opfattes som et slagord. »Det kunne jo tænkes, at nogle mener, det er smartere at sige, at man sidder i møde i stedet for bare at erklære, at man snakker med kollegerne«, siger administrerende direktør Peter Sterup. Direktør Bent Ludvigsen fra VentilationsGruppen A/S oplyser, at virksomhedens nye direktør for et år siden planlagde en kalender for et halvt år ad gangen med seks - syv interne møder om måneden. »Det holdet jo ikke, så nu har vi skåret ned til to-tre. Til gengæld snakker vi sammen hver fredag, når vi spiser frokost sammen. Det er en god tradition.«