Dollarfaldet er på alles læber - næsten da. For da chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Jean-Claude Trichet, skulle opsummere baggrunden for torsdagens beslutning om at holde renten i euroområdet på uændret to procent, var der demonstrativt ingen henvisning til dollarproblemet overhovedet. Derimod var Trichet meget optaget af at forklare, om de høje oliepriser risikerer at stoppe opsvinget og få priserne til at løbe løbsk. »I øjeblikket har oliepriserne betydelig indflydelse på forbrugerpriserne i euroområdet, men der er ikke tegn på, at der underliggende er ved at opbygges et stort inflationspres«, sagde han. Tolkningen er, at eurorenten og dermed også den danske rente kan holdes nede et langt stykke tid endnu. Fra politisk hold i Europa er der pres for at både ECB og de amerikanske myndigheder gør noget for at få dollaren op. Samtidig har USA brug for en lavere dollar. Men øvelsen er langt mere kompliceret end at ændre i valutakurserne. Ifølge en netop offentliggjort kvartalsrapport fra Danmarks Nationalbank er der en hel klar sammenhæng mellem amerikanernes højere væksttempo sammenlignet med f.eks. Europa, og så det rekordstore underskud på USA's betalingsbalance. Derfor skal løsningen på et af verdensøkonomiens helt store problemer i realiteten løses ved at pille ved efterspørgslen i både USA og andre steder i verden. »Hvis ikke man får en afdæmpning af den indenlandske økonomi i USA, får man ikke løst op for ubalancen. Omvendt har amerikanerne også ret, når de i den forbindelse klandrer Europa og Japan for at have et underskud på den økonomiske vækst«, siger Anders Møller Christensen fra Danmarks Nationalbank og tilføjer: »Det er helt udelukket, at et fald i dollaren alene er nok til at rette på USA's betalingsbalance«.