»Det er dumt at betale for meget«, skriver Elgiganten på butikkernes facader. Kæden garanterer julekunderne den bedste pris. Det samme gør Fona. Men Politikens julepatrulje har tjekket priserne i elektronikforretninger i København. Elgiganten og Fona holder ikke løfterne Elgiganten og Fona holder ikke, hvad de lover. På trods af at de begge har prisgaranti, er det langt dyrere at købe gaver her end hos mindre konkurrenter. På få timer lykkedes det uden videre at finde en række digitalkameraer, dvd-optagere og videokameraer, hvor Elgiganten og Fona var op til 50 procent dyrere end konkurrenter i nabolaget. Vildledende Og selv om prisgarantien reelt betyder, at kunden kan få tilbagebetalt den overpris, han har givet, kan prisgarantien være med til at snyde kunderne til dyre køb. »Det er lidt vildledende. Når man som forretning tør garantere sine priser, er det i høj grad for at få kunderne til at tro, at den her butik er meget billig. Og så håber butikken på, at forbrugeren faktisk har så meget tillid til prisgarantien, at det ikke så tit bliver opdaget, at de ikke er det alligevel«, siger professor i forbrugeradfærd Klaus Grunert. Spar 1.600 ved at gå det rigtige sted hen Det grelleste eksempel er Sonys topmodel inden for digitalkameraer i lommestørrelse. Prisen i Elgiganten er 4.999 kr. Samme kamera koster 3.395 kr. hos Kamerahuset mindre end en halv kilometer derfra. Altså en besparelse på godt 1.600 kr. Et andet eksempel er en Philips dvd-optager. Den er mere end 1.000 kroner dyrere hos Fona og Elgiganten end hos den billigste forhandler, Digital4u. Advarsel mod 'prisgarantier' Forbrugerrådet advarer mod at vælge butikker, alene fordi de har prisgaranti. »Forbrugeren skal ikke lade sig forblinde af butikker, der har prisgaranti. Det er absolut ingen garanti for laveste pris. Snarere tværtimod«, siger jurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet. Nye løfter fra Elgiganten På baggrund af Politikens indkøbstur, vil Elgiganten nu sætte priserne på flere varer ned fra fredag, lover direktør Jesper Boysen. »Det skal jeg garantere dig for. Når jeg lægger røret på om lidt, så tager jeg fat i vores varehuschef på Nørrebro. Og når han møder på arbejde i morgen, så bliver hans gutter losset ud hos vores konkurrenter for at skrive priser op«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra F Group, der ejer Fona.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























