Som en tidlig og uventet kalendergave fik godt en halv million ansatte i kommuner og amter et pænt lønløft på i omegnen af 4.000 kroner om året. Stigningen er resultatet af et delforlig mellem lønmodtagernes organisation Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening. Forliget dækker 2005. »Du kan godt kalde det en ekstra mandelgave, for der er tale om pæne lønstigninger. Det sker for at få mere ro til at diskutere de mange problemer, der opstår omkring den forestående kommunalreform«, siger borgmester Kjeld Hansen (S), der sidder i formandssædet på arbejdsgiverside. Lavestlønnede stiger to løntrin Helt konkret indebærer forliget, at de lavest lønnede - pædagogmedhjælpere, timelønnede og rengøringspersonale for eksempel - stiger to løntrin, mens folk højere på lønstigen hopper et ekstra løntrin. Ud over lønstigningen er parterne også enige om at forbedre forholdene for barslende kvinder, som fremover også får indbetalt pension i de måneder, de holder orlov på dagpenge. »Vi har løst et vigtigt pensionsproblem for dem, som tager en længere barselsorlov. Hidtil er de blevet dobbelt straffet med både lavere løn og udhulet pension. Nu har vi lukket det ene hul«, siger Dennis Kristensen, formand for KTO. Hurtig aftale Når parterne så overraskende tidligt har fundet hinanden på tværs af forhandlingsbordet, skyldes det dels fortidens skygger fra overenskomstforhandlingerne i 2002, som endte i Forligsinstitutionen, dels fremtidens udfordringer med en kommunalreform. »Vi vil gerne have rent bord, så vi kan diskutere de mange udfordringer, som kommunalreformen indebærer for vores folk«, siger Dennis Kristensen, som endnu ikke vil bide sig fast i, hvor langt den endelige overenskomst kommer til at række - et, to eller tre år. »En treårig overenskomst giver folk tryghed i ansættelsen godt et år efter, reformen træder i kraft, men vi kan også vælge en kortere varighed, så overenskomsten nærmest udløber sammen med reformens ikrafttræden«, siger KTO-formanden. Arbejdsgiverne lægger ikke skjul på, at de går efter en treårig overenskomst. Regeringen har i forbindelse med reformen lovet, at loven om virksomhedsoverdragelse også kommer til at gælde for offentligt ansatte. Det betyder garanti for jobbet frem til næste overenskomstfornyelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce