Carlsberg har ingen planer om at føre den nyrenoverede Carlsberg Pilsner tilbage til sin oprindelige tunge og mørke emballage. Og det på trods af at den nye, lette emballage er stærkt kritiseret i Danmark. Indehaveren af Café Grotten i København, Lajla Aurbakken, står bag en underskriftsindsamling blandt restauratørerne. Indtil videre har 200 restauratører sat deres underskrift imod flasken og kassen - og de fleste har valgt at boycotte produktet. Restauratørerne klager over, at de nye kasser til 24 øl ikke passer ind i lagersystemet og er svære at opbevare. De nye flasker skal sorteres for sig, og det giver problemer i myldretiden. Det lyse glas tåler ifølge Lajla Aurbakken ikke lys, og øllet bliver hurtigere varmt og dovent. Sidst men ikke mindst gider kunderne ikke at købe den gamle pilsner i den nye flaske - den er blevet for dyr. »Den nye indpakning gør, at øllen pludselig er dyrere, selv om indholdet er det samme. Nu skal Hoffen ikke være en arbejderøl mere, nu skal den være en trendy pilsner. Det er okay, at man tænker i nye baner, men det her er bare ikke gennemtænkt«, siger Lajla Aurbakken til Ritzau. Også i detailhandlen er der problemer. Prisen har bremset salget i Coop Danmarks butikker. Producenten af den nye kasse, Schoeller Plast ved Holbæk, fyrer 32 medarbejdere, fordi Carlsberg ikke har forlænget ordren. Supermarkederne melder om nedgang i salget af pilsneren. Carlsberg holder fast Hos Carlsberg bekræfter man, at bryggeriet holder en pause i produktionen af de nye ølkasser. Men administrerende direktør for Carlsberg Danmark, Jørn Tolstrup, er stadig glad for den nye flaske, som sælger godt - i andre lande. »Vi er kommet med en ny flaske, som er vores internationale flaske, der sælges på mange markeder verden over. Vi håber, at folk vænner sig til dem efterhånden, siger administrerende direktør for Carlsberg Danmark, Jørn Tolstrup til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























