Giv boligejerne ret til at trække udgifter til håndværkere og boligforbedringer fra på skattebilletten. Det vil formindske sort arbejde, mener de økonomiske vismænd i en ny rapport som offentliggøres i dag. De har set nærmere på regeringens indsats for at komme sort arbejde til livs, og den bør understøttes af økonomiske incitamenter, mener vismændene. Alternativ tilskudsordning »Et sådant fradrag bør finansieres gennem en forhøjelse af ejendomsværdibeskatningen, hvilket sikrer, at der ikke sker en yderligere subsidiering af boligejerne«, påpeger vismændene. Hvis det er forbundet med for stort administrativt besvær at indføre et fradrag for boligvedligehold, kan en alternativ løsning være en tilskudsordning, der vel at mærke også finansieres over højere ejendomsværdiskatter. Det anslås, at der årligt udføres sort arbejde for 12 milliarder kroner i bygge og anlægssektoren. En stor del af de penge kan statskassen få del i, hvis boligejerne får mulighed for at trække udgifter til håndværkere fra. Men hverken arbejdsgiverne i byggeriet eller boligøkonomerne er dog særligt begejstrede for idéen. »Der er nok ingen tvivl om, at det ville have en dæmpende effekt på det sorte arbejde og en vis effekt på beskæftigelsen i byggeriet. Men man ville få en større effekt ved at sænke momsen eller personskatten, og derved undgår man også at komplicere skattereglerne yderligere,« siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Vibeke Gaardsholt, til Ritzau. Hun mener, at et skattefradrag eller et tilskud til boligforbedringer vil afføde et krav om tilsvarende ordninger i andre brancher, hvor sort arbejde florerer. Svært at administrere Cheføkonom i BRFkredit Jens Christian Nielsen siger til Berlingske Tidende at et skattefradrag for boligforbedringer vil være nærmest umuligt at håndtere rent administrativt. Desuden tvivler han på effekten i forhold til at begrænse det sorte arbejde i byggebranchen. I stedet mener han, at en sænkning af beskatningen af de sidste tjente kroner, vil være mere effektiv mod det sorte arbejde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























