Procent- og brøkregning eller løsning af en simpel ligning kan være ukendte begreber for en nystartet bankelev. Også selv om eleven har en matematisk studentereksamen eller højere handelseksamen. Det mener Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og kalder det resultatet af en snigende udvikling. Men i forbindelse med regeringens fokus på efteruddannelse benytter organisationen nu lejligheden til at kræve bedre regneundervisning i skolerne. »De unge medarbejdere mangler kendskab til helt basal talbehandling, når de begynder«, siger Steen A. Rasmussen, direktør i FA. Spild af tid og penge Han tilføjer, at pengeinstitutterne har været nødt til at lægge et grundlæggende regnekursus ind i uddannelsen af de nye bankfolk. »Det er spild af tid og penge, at vi ikke kan starte med at bygge ovenpå, men skal reparere på basal viden, som de unge burde være udstyret med i grundskolen«, siger Steen A. Rasmussen. Han understreger dog, at de unge lærer meget brugbart i folkeskolen og gymnasiet. For eksempel sociale kompetencer, der er vigtige, når man skal have med kunder at gøre. It-systemer hjælper Formanden for arbejdsgiverne, bankdirektør Jørn Kr. Jensen fra Nordea, fastslår - ikke overraskende - at kunderne ikke vil blive udsat for en medarbejder, der har svært ved tal. »Selvfølgelig skal bankrådgiveren kunne regne. Men rådgivningen understøttes af it-systemer, så man ikke nødvendigvis behøver kende alle kroge af matematikken. Når det for eksempel drejer sig om realkreditlån eller pensionsopsparing, kan den enkelte rådgiver ikke rumme det hele i hovedet«, siger Jørn Kr. Jensen. I Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener man, at løsningen er bedre undervisning og måske flere prøver i skolesystemet. Både i regning og dansk.